FraEmpiretiden_I

153

viste sig, gik jeg trøstig videre, efter at jeg havde set op paa den maaneklare Himmel og bedt Gud om Beskyttelse. Jeg gik nu rask til og naaede omsider Kroen, hvor jeg begyndte at købe Skind. I Begyndelsen gik det kun smaat; men efterhaanden som jeg blev klog paa, at Bøn­ derne søgte at narre mig, stolede jeg kun paa mig selv og ikke paa, hvad de vilde indbilde mig, og købte rask væk hos dem, der vilde sælge til den Pris, jeg bød. Min Handel udviklede sig efterhaanden mere og mere, de 7 Mark og 8 Sk., som jeg havde laant af min Fader til at begynde Forretningen med, betalte jeg ham tilbage efter 14 Dages Forløb og havde endda rigelig med Penge til at købe for, og jeg kunde efterhaanden forsyne mig selv med Fodtøj og andre Klædningsstykker, hvortil jeg trængte, ligesom jeg ogsaa selv forsynede mig med Mad og Drikke. Hvad der undrer mig meget, er, at Fader aldrig spurgte mig, om jeg ikke tjente flere Penge end, hvad der gik med til min Kost og mine K læ d e r; det eneste han sagde, naar jeg kom hjem, var: „Naa, Hans, hvordan gaar d e t ? “ „Det gaar godt,“ svarede jeg. „Det kan jeg lide, vil du ikke have nogen M a d ?“ „Nej Tak! jeg har spist.“ Det var i Reglen alt, hvad der blev talt imellem os, hvad min Handel angik. Da mine Indkøb stadig blev større og straks kunde af­ sættes til kontant Betaling, og da jeg for det meste fik mine Penge udbetalt i Sølv, kunde jeg ikke godt ved­ blivende føre disse med mig, hvorfor jeg anskaffede mig en Blikdaase med Laas, hvori jeg gemte mine Penge. Denne stillede jeg under et Trin i Gadedørstrappen, hvor­ ved mit lille Sovekammer laa. Da jeg som ovenfor nævnt stadig opkøbte flere og flere Skind, syntes de andre