FraEmpiretiden_I

160

„Dem har jeg tjent ved Handelen. — “ „Det kan

ikke være muligt, at du har 300 Rigs­

daler. “ — „Jo, det e r,“ svarede jeg og gik ind i Kammeret, tog min Kasse med Pengene og gav min Fader dem. Min Sted­ moder, som befandt sig i Køkkenet, kom ved at høre Faders Jubeludbrud ilende ind. Ingen af dem kunde forstaa, hvor­ ledes jeg havde kunnet tjene saa mange Penge paa saa kort Tid, og Fader, som havde lagt mine Penge i sin Brev­ taske og gemt denne i en indre Vestelomme, var umaade- lig glad og inviterede de to tilstedeværende Prangere til at spise sammen med os andre. Der blev nu spist og drukket rigelig og talt meget frem og tilbage, og sluttelig endte det med, at Fader gik i Kom­ pagni med P rangerne saaledes, at han gav Pengene til Ind købet af de gamle Heste, som Prangerne atter skulde sælge. Af den ved Salget fremkomne Fortjeneste skulde Fader have Halvdelen, medens Prangrene skulde beholde den anden Halvdel til lige Deling ; jeg skulde følge med for at være dem behjælpelig. Vi begyndte at handle i Slutningen af Januar, som var meget kold, og vi havde derfor mange slemme Tu re ; navn­ lig for mig, der næsten hele Tiden maatte ride paa disse stakkels, magre Heste, var det meget slemt. Da vi en Dag havde været ude paa Strandvejen, hvor vi til en Bonde havde solgt to Fleste til Slagtning, og skulde hjem, var det bidende koldt; men desuagtet maatte jeg ride paa en stor, hvid Hest, som var saa mager, at jeg næsten ikke kunde holde ud at sidde paa dens skarpe Ryg. Fra denne Tur naaede vi først tilbage til Vesterbro om Aftenen, da Klokken var 11, og jeg var da saa medtaget af Kulden, at jeg sikkert var frossen ihjel, hvis den blot havde varet en halv Time længere. Da jeg blev hjulpet