FraEmpiretiden_I

165

at man dengang ikke svarede Hundeskat. For nu at fore­ bygge en altfor stærk Formering af Hundene, blev der ved de saakaldte Hunderakkere hvert Aar fra den 23. Juli til 22. August anstillet en vild Jagt efter Hundene, som indfangedes i brede Sejldugsposer, som var anbragt paa Stænger. Naar en Hund var indfanget i en saadan Pose, blev den fra denne anbragt i en stor med Sejldug over­ dækket Vogn, som, saa længe Hundedagene varede, daglig kørte igennem Byens Gader. Ti! hver Vogn hørte 2 Rakkere, og for at beskytte disse Personer og paase, at der ikke lagdes dem Hindringer i Vejen under Udførelsen af deres Bestilling, der gjorde dem forhadte af Byens Be­ folkning, fulgte der to Politibetjente med hver saadan Vogn. Det er en Selvfølge, at jeg i mit Konfirmationstøj saa komisk ud, og alle de andre Drenge, hvoraf mange var velhavende Slagtersønner, gjorde derfor gruelig Nar af mig, da Bagdelen i mine Bukser hang ned som en Pose. Paa Hovedet havde jeg en stor, bredskygget Hat, og hvad Skoene angik, da var disse ogsaa erhvervede ved Hjælp af en Hundehvalp og udtaget af en hos Skomageren lig­ gende Bunke uafhentet Skotøj. Da de var umage, skulde de omdannes, saa at de kunde komme til at se nogenlunde ens ud. Paa min Konfirmationsdag begav jeg mig ledsaget af min Fader og Stedmoder til Frederiksberg Kirke, paa hvilken lange Vej Folk ofte stod stille og saa smilende efter mig, hvad jeg dog ikke brød mig om. Jeg smilede endda selv, naar de gjorde Bemærkninger over mit Tøj. Paa Kirkegulvet kunde jeg svare paa alt, hvad Præsten spurgte om. Grunden hertil var, at jeg flere Gange havde gennemlæst Pontoppidans Forklaringer i en Bog, jeg havde faaet i Foræring af min Bedstemoder, og som omhandlede alt, hvad der angik Konfirmationen.