FraEmpiretiden_I

166

Da jeg før min Konfirmation i Adresseavisen havde læst, at en rask, nykonfirmeret Dreng kunde faa Plads som Tambour i Borgervæbningen, og at denne lønnedes med 80 Rigsbanksdaler og 20 Rigsbanksdaler til hver aarlig Huslejetermin, samt 20 Rigsdaler i Nytaarsgratiale, saa gik jeg op til Oberstløjtnant Torp ved det borgerlige Ar­ tilleri for at ansøge om den ledige Plads. Idet jeg traadte ind, saa Oberstløjtnanten noget forundret paa mig og spurgte om mit Ærinde. Medens jeg fremsagde mit Ønske, saa jeg godt, at han havde ondt ved at tilbageholde sin L a tte r ; denne kom ogsaa til Udbrud, da han, formodentlig for rigtig at bese min Figur bad mig vende mig om. Da han havde genvundet sin Ro, bad han mig om Tilgivelse, fordi han havde tilladt sig at le, og bemærkede, at Latteren ikke gjaldt mig personlig, men det Snit, Skræderen havde givet min Uniform. Efter Opfordring fortalte jeg ham da, hvor­ ledes min Konfirmationsdragt var blevet anskaffet, og hvor­ ledes jeg fra det Øjeblik, jeg havde faaet den paa, var bleven udlet. Efter at have hørt dette og, hvad jeg ellers anbragte for at stemme ham til Gunst for mig, forlangte han at se mine Anbefalinger, som Ansøgerne ifølge Avertissementet skulde medbringe. Jeg overrakte ham da min Daabsattest, Koppeattest og en Skoleflidsattest, og efter at han havde kastet et flygtigt Blik paa disse, spurgte han pludselig s tr e n g t: „Men hvor har du gjort af din Straffeattest ? “ — „Straffeattest!“ gentog jeg forundret. — „Er du da aldrig bleven straffet?" — „Jo, i Skolen, Hr. Oberstløjt­ nant," svarede jeg, hvorpaa han smilende udbrød: „Du skal have Pladsen, min lille Ven, og jeg kan forsikre dig, at Drengene ikke vil le ad dig i den Uniform, du som Tambour ved det borgerlige Artillerikorps vil blive ifø rt;