FraEmpiretiden_I

168

ansporede ligeledes nogle af mine Kammerater til at søge at opnaa en lignende Dygtighed, Hvorfor flere af os om Søndagen besøgte Bakken for at se, hvorledes han be­ handlede Trommerne. Det borgerlige Artillerikorps bestod af 8 Kompagnier, og ved hvert Kompagni var ansat 2 Tambourer. Enhver af os havde en stor Sølvplade med Kompagniets Vaaben paa vort Sabelgehæng, og naar vi 16 Tambourer i Spidsen for vor Batallion m a rc h e re d e frem, tog vi os meget s ta d s e ­ lige ud. Med Rebslageriet gik det smaat, men stadig frem a d ; vi fik en Læredreng, hvis Forældre var døde, og som var en ualmindelig trofast, ærlig og skikkelig Dreng ved Navn Frederik Jacobsen. Han og jeg kom udmærket godt ud af det med hinanden, min Fader sagde om os, at jeg var hans højre, og Frederik hans venstre H a a n d ; heri havde han Ret, da det var os, som ved vort Arbejde hjalp til Forretningens stadige Fremgang. Ved den Tid skulde Prinsesse Wilhelmine giftes med Prins Frederik, den senere Kong Frederik den 7de. Ved Højtideligholdelsen af dette fyrstelige Bryllup skulde hele Byen illumineres i 3 Nætter. Seks Rebslagere var i fuld Gang med at spinde Begkranse, medens vi ikke havde faaet noget af Arbejdet. Jeg sagde da til Fader, at han ogsaa skulde se at faa noget at s p in d e ; men han svarede, at han ikke vidste, hvor han skulde henvende sig derom, og at vi desuden ikke for­ stod at spinde dem. Da der imidlertid ingen Kunst var derved, sagde jeg, at det kunde vi sagtens, og dersom han ikke kunde skaffe Arbejde, mente jeg nok, jeg kunde. Med Faders Tilladelse gik jeg op til en Artillerikaptajn, som var vor Værtindes Svigersøn, og spurgte ham, om han ikke kunde sige mig, hvor jeg skulde henvende mig. Han