FraEmpiretiden_I

170

for mig. Jeg modtog mine 150 Rigsdaler og en ny Be­ stilling paa 10 Skippund, og for Fremtiden erholdt de andre Rebslagere ikke mere Arbejde, hvorimod jeg fik alt La­ boratoriets Arbejde, og da denne ny Bestilling var af­ leveret, erholdt jeg atter en ny Bestilling paa ikke mindre end 40 Skippund til et Beløb af 1200 Rigsdaler. Hvad min Tjeneste ved Borgerkorpset angik, da deltog jeg nu kun i denne, naar hele det borgerlige Artillerikorps skulde have Øvelse paa Nørrefælled, og hele Musikkorpset skulde ud. Den øvrige mig paahvilende Tjeneste blev udført af en Hoboist, som for dette Arbejde fik 40 Rigs­ daler aarlig, og jeg havde saaledes 80 Rigsdaler for nogle Gange om Aaret at slaa Tromme ved Borgerartillerikorp- sets Ud- og Indmarcher til Fælleden. Vor Forretning gik stadig fremad, og da nu den anden af Frederik den Sjettes Døtre, Arveprinsesse Karoline, skulde have Bryllup, blev der atter stor Stads, og hele Byen skulde igen illumineres i tre Nætter, hvortil der skulde anvendes en umaadelig Mængde Begfakler, og hele denne Leverance, som beløb sig til 3000 Rigsdaler, er­ holdt jeg. Da den Rebslager, som havde haft Arbejdet til Køben­ havns Arsenal kort efter døde, blev der forhørt ved La­ boratoriet, hvorledes de var fornøjet med deres Rebslager. Da Majoren dersteds anbefalede mig, fik jeg ogsaa dette og saaledes alt Arbejdet til Militæretaten. Vi var nu fuldstændig kommet ud af vor Fattigdom og flyttede til Tværmosegaard paa Rosengaarden, hvor jeg senere blev gift og boede i 20 Aar, og hvor alle mine Børn blev fødte. Da vi flyttede derhen, blev jeg Svend, og min Fader genvandt atter sit gode Humør, men tillige Lysten til at købe alt muligt, som vi slet ikke havde Brug

Made with