FraEmpiretiden_I

171

for, en Lyst, det dog nu, da jeg ledede Forretningen, ofte lykkedes mig at modarbejde. I Aaret 1832 blev jeg Mester, og min Fader døde to Aar derefter i sit 51de Aar. Jeg var dengang 24 Aar. Borgerbrev havde jeg ved erhvervet Myndighedsbevilling erholdt i mit 22de Aar og havde nu en stor og udmærket Bedrift samt tjente g o d t; havde dette end skaffet mig en Del Misundere, saa havde jeg ogsaa faaet flere oprigtige Venner. Iblandt disse var der to Brødre ved Navn Olsen, hvoraf den ene senere blev Hofbager, den tredie Ven var en Guldsmed, som hed Ditsel. Vi fulgtes ofte sammen ud om Søndagen. Ditsel og den ene af Brødrene Olsen boede paa Vandkunsten, hvor de havde to Værelser. Vi foretog i Forening mange behagelige Udflugter til Skoven, Frede­ riksberg og andre Steder i Københavns Omegn. Naar jeg paa disse Udflugter undertiden foreslog, at vi skulde gaa ind et eller andet Sted og drikke et Krus 01, sagde gerne den yngste af Brødrene Olsen, at vi hellere maatte vente, til vi kom hjem, hvor vi da kunde indkøbe nogle Spise- og Drikkevarer og saa nyde disse oppe hos ham og Ditzel. Dette Forslag blev gerne vedtaget, og naar vi saa var komne hjem i deres Lejlighed, fik hver af os sin Bestilling. En dækkede Bord, en anden skar Brød, en tredie kogte Te o. s. v., og naar vi saa havde spist, tog vi Guitaren frem og begyndte at spille og synge. Saaledes fordrev vi Tiden paa en fornøjelig Maade, uden at det kostede os noget synderligt. Ligeledes blev vi alle 4 enige om at deltage i et Danse­ kursus hos Figurant Lund ved det kongelige Teater. Paa dette Dansekursus traf jeg en ung køn Pige ved Navn Serine Olsen, med hvem jeg som lille Dreng havde gaaet i Skole, og som var en Datter af den Mand, der havde overtaget Politibetjent-Posten paa Vesterbro, efter at mm