FraEmpiretiden_I

175

af hvilke jeg her vil nævne min afdøde Moders kæreste Veninde Seline og hendes Mand Smedemester Bruus, med hvem min Fader vedblivende havde bevaret Venskabet fra deres unge Dage. Seline Bruus var nu 45 Aar, men saa endnu meget godt ud, ligesom Manden, der var 4 Aar ældre, havde be­ varet en stor Del af sit livlige Temperament. Selvfølgelig var min Broder Ludvig, efter hvem min ældste Søn er opkaldt, min Søster Henriette og min Sted­ moder til Stede. Hvad Traktementet ved Gildet angik, sørgede min Svigermoder for dette, og hvad Lystigheden angik, da skulde mine fire Svogre i Forening med min Broder nok vide at give den en saa rigelig Afveksling, at enhver ogsaa i denne Henseende blev tilfredsstillet. Der blev afsunget flere lystige Drikkesange, hvoraf en, som min Broder havde skrevet, lød sa a le d e s: Kom Brødre, tag ved Bordet Plads, I Aften vil vi soide, Og frejdig tømme Glas paa Glas, Af Glædens søde Bolle, Thi med det fulde Glas i Haand Vi sprænger Kedsomhedens Baand,

Og lader Mismod smile, Og Sorgen gaa til Hvile. Til Bacchus’ Lov med munter Sang Vi Druens Saft vil nyde, Og glade vil ved Bægerklang Vi os ved Livet fryde, Thi Evan, Vinens milde Gud,

Vil jage alle Griller ud, Og med sin Aande fjerne Dem fra hver fangen Hjerne.