FraEmpiretiden_I

TREDIE KAPITEL

Ridder Bruno og Røveren Schreckenwald. Et Sagn i 8 Sange. I. Ved Donauflodens skønne Bred, hvor gladest Fuglen synger, Og fast til Klippestiens Væg sig Drueranken klynger, Hvor Solen straaler mild og klar paa Himlens hvalte Bue, Og Blomster smaa i Tusindtal man overalt kan skue. Der laa engang paa Klippetop en frygtet R ø v e rre d e : En stærk, naturbeskyttet Borg, som Agstein monne hedde. Paa Borgen saaes et prægtigt Taarn med mange Udkigs- huller, Hvorved en Svend som Spejder stod med Landsen ved sin Skulder. Da hele Taarnet var forgyldt, man ængstet det beskuer; Thi Øjet næsten blændet blev, naar det i Solen luer. Paa Borgen herskede en Mand, som ej til Naade kendte; Naar han fik Fanger i sin Vold, han flux i Død dem sendte.