FraEmpiretiden_I

18

De var imidlertid ikke komne længere end til Laagen ved Skoven, før de saa denne blive aabnet, idet Jacob Melby og Bøssemager Schrøder samt William Bruus, som de tilfældig havde truffet i Skoven, traadte ind i Traktør­ stedets Have. Melby rakte straks Thrane og hans Hustru Haanden, idet han bød dem Velkommen og præsenterede sin Ven Schrøder og den unge Bruus for dem. Samtidig meddelte han sin Søster, at saavel hans Ven som den unge Bruus havde modtaget hans Indbydelse til ogsaa at væ re deres Gæ ster og deltage i Maaltidet. Ved denne Meddelelse stod Søsteren maalløs og forbavset, medens Selines Kinder glødede som den af Solen purpurfarvede Sky. Paa Williams Mund viste sig et glad og lykkeligt Smil. Thrane og hans Kone stod naturligvis lidt uforstaaende overfor denne af Jacob Melby frembragte Situation; men denne forandredes pludselig ved Lyden af et drønende Kanonskud, idet de alle som en u d b rø d : „Nu kommer Reb slagerne!“ Aldrig er et Skud faldet mere belejligt for et elskende Par end d e t te ; Bruus og Seline søgte straks hinanden for i Forening at ile ned mod Strandvejen, fulgt af de andre. Musikens Toner hørtes nu tydelig, ligeledes Hurraraab og gentagne Kanonskud, og saaledes blev det ved, til alle Vognene var komne ind i den store Gaard og Hestene fraspændte og bragt i Stald. Straks efter Ankomsten begav Rebslagerne sig op ' den store Spisesal, hvor de ved et langt og smukt dækket Bord nød en flot Middag, hvortil Musiken spillede Fæd re­ landssange, som Rebslagerne kraftigere og kraftigere istemte, efterhaanden som Maaltidet skred frem, ligesom Hurraraabene blev højere og Talen mere støjende. Medens Rebslagerne morede sig efter bedste Evne, vil