FraEmpiretiden_I

190

Mens Schreckenwald til Bøhmerland har sendt en Haand- fuld Svende, Hvor de udøver Rov og Mord og mange Kvinder skænde. Da ned fra Borgen Felsenborg drog Ridder Brunos Skare, En dristig, kæk og tapper Flok, som ej paa Hug vil spare. De Agstein nærme sig i Hast, hvor der en Brud mon sidde I Fangenskab hos Schreckenwald og tusind Kvaler lide. I Spidsen ser man Theobald von Bruno, kæk og mo d ig ; Han fører sine Stridsmænd frem, som Hævn vil tage blodig. Og Himlen staar de kække bi, som Klippestien følger; Thi Luna bag den dunkle Sky sit lyse Aasyn dølger. Vel Skaren naar til Klippens Top, mens alt er. tyst og stille, Hvor op til Borgens Mur i Hast de høje Stiger stille. Og opad disse nu det gaar med Hurtighed og Iver, Da tordner pludselig et „Holdt11, og nu til Kamp det bliver. Thi frem med vilde Raab og Brøl de Røversvende s ty r te ; En Djævel bor i deres Bryst, som næres ved at myrde. Men kæk den lille Riddertrop gaar mod den hele Skare; Thi Ridder Brunos tapre Mænd ej ændser nogen Fare. De hugge ned for Fode væk, saa Hjelme, Brynjer brage; Og Røverne for deres Hug maa trække sig tilbage. Da tordner Schreckenwald et „Holdt" ! hvor vil I hen, I K ryst’r e ? Og Høvedsmandens strenge Bud paa Stand de alle lystre. Men det var og det sidste Ord, man af den Røver hørte, Forinden Dødens kolde Haand hans fæle Hylster rørte.