FraEmpiretiden_I

196

Hun morede sig nemlig selv kosteligt ved at høre paa de mange morsomme Anekdoter og vittige Indfald, han stadig ved alle Lejligheder havde paa rede Haand, og et Par Prøver paa hans Opfindsomhed i saa Henseende skal her anføres. En Dag, da Thrane tilfældig møder Strilo, siger han til ham, at han vilde komme hjem og hente ham den paa­ følgende Aften, for at de sammen kunde gaa ud at spille nogle Partier Billard. Vennen fortalte ham da, at hans Kone havde været saa ualmindelig vred over, at han var kommet sent hjem, sidst de havde været ude sammen. Herefter skulde hun nok vide at sætte en Stopper for, at han, hvor mange Hundekunster han end hittede paa, oftere fik ham med ud at spille Billard. Til denne Meddelelse bemærkede Thrane med et lunt Smil, at det alt sammen nok ordnede sig af sig selv, naar han kom til at tale med hans Kone, hvilket Vennen dog meget betvivlede. Da Thrane den paafølgende Aften indfandt sig hos Strilo, var han øjensynlig i en meget nedtrykt Sindsstem­ ning, hvorfor Vennens Kone betragtede ham med stigende Forundring, idet hun bad ham sidde n e d ; thi hele hans Optræden bar Præget af en dybtfølt Sørgmodighed, og hans Væsen var saaledes en fuldstændig Modsætning til det, han ellers plejede at udvise. I en blød og tungsindig Tone takkede han Madam Strilo og tog Plads paa den til­ budte Stol. Madam Strilo, hvis Nysgerrighed ved den for hende saa uforstaaelige Forandring i hele Thranes Opførsel var blevet vakt, spurgte denne i en deltagende og opmuntrende , Tone: „Hvad er der dog i Vejen med D em ? — Er der gaaet Dem noget imod? — E r De s y g ? “ — Thrane drog et dybt Suk og svarede med sørgmodig