FraEmpiretiden_I

197

Stemme, som om han søgte at beherske en dyb Sorg: „Ak, Madam Strilo, Gud give, det ikke var andet; af en Syg­ dom kunde man dog nære Haab om atter at komme sig; jeg vilde langt hellere være syg end lide under det, der piner mit Hjerte." „Hvad er der da i Vejen?" udbrød Madam Strilo, hvis Videbegærlighed yderlig blev vakt ved det, hun saa og h ø r te ; „sig os d e t ! De ved jo, vi er Deres oprigtige Venner." „Ja, jeg ved det, Madam Strilo. — Jeg ved, at De trods min store Ubesindighed og de mange Fornærmelser, jeg ved mine Kaadheder har tilføjet Dem, vedblivende er mig god, og jeg vilde ønske, at De i dette Øjeblik ikke helt maa have tabt Tilliden til mig, som jeg nu saa haardt trænger til." „Hvad er det? — De maa sige os det; har De haft Pengetab?" „Ak nej, Madam!" udbrød Thrane, „det vilde langtfra være det værste." — „Men hvad er det da, De fejler?" raabte Madam Strilo, idet hun deltagende nærmede sig Thrane og bad ham be­ tro sig til dem og sige, hvad det var, der pinte ham. Sam­ tidig gjorde hun en Pantomime til sin Mand, og denne bad nu ligeledes sin Ven om at betro sig til dem og sige, hvad der havde sat ham i en saa sørgmodig Stemning. Dette gjorde han nu ogsaa, idet han med graadkvalt Stemme for­ talte dem, at hans Kone vilde skilles fra ham. Ved at høre dette for Madam Strilo forbauset op og raabte: „Det er da ikke muligt!" „Jo, det er desværre alt for sandt, og det bliver vist min Ulykke," svarede Thrane med skælvende Stemme. Da Madam Strilo hørte ham udtale sig saaledes og saa Taarerne staa ham i Øjnene, sagde hun til sin M a n d : „Hvad