FraEmpiretiden_I

198

siger du til d e t ? “ og vedblev: „Jeg vil straks gaa hen til Vilhelmine og tale alvorligt med hende og høre, hvad der kan væ re i Vejen, siden hun har faaet saadanne Nykker." Straks efter denne Bemærkning udbrød Thrane med bedende Stemme samtidig med, at han førte sit Lomme­ tørklæde i Øjnene som for at bortviske en T aare: „Ja, gør det, Madam Strilo, jeg vil hele mit Liv være Dem tak­ nemmelig, dersom De kan formaa min Hustru til at opgive sit Forsæt." „Frygt ikke," svarede Madam Strilo, „jeg skal nok faa hende omstemt," og tog i det samme sin Hat og sit Sjal paa, medens Thrane bønlig bad hende om endelig hurtigt at komme tilbage, for at han kunde erfare sin Skæbne, hvilket hun ogsaa lovede, idet hun skyndte sig af Sted til sin Veninde; men faa Minutter efter hendes Bortgang for­ lod ogsaa begge Vennerne Huset, glade og fornøjede over at have faaet Madammen narret bort. Da Madam Strilo traadte ind til sin Veninde, som hun traf beskæftiget med at reparere sin Mands Skjorter, blev denne ved Synet af sin Veninde meget glad, men tillige noget forundret over hendes uventede Besøg og spurgte, hvad hun kunde tilskrive Æ ren af dette. Madam Strilo, som straks ved sin Indtræden havde bemærket, hvad Madam Thrane bestilte, og derved var bleven lidt betænkelig, svarede imidlertid, at hun vel nok kunde tænke sig Grunden. — Da Vilhelmine nu bemærkede Madam Strilos alvorlige Ansigt, spurgte hun denne om, hvad der gik af hend e ? „Ja, det maa jeg nok spørge dig om, som vil skilles fra din Mand!" J e g ! " udbrød Vilhelmine, idet hun opslog en høj Latter, medens Madam Strilo, med halvaaben Mund, for­ bavset betragtede Vilhelmine, som syntes at more sig koste