FraEmpiretiden_I

19

vi sé, hvorledes det staar til med vore Venner, som i Guds fri Natur ogsaa nødBordets Glæder. Ganske vist støjede de ikke saa meget, men følte sig dog fuldt ud saa glade, thi her kunde Hjerterne ogsaa faa Del i Glæden. Da Maaltidet en Stund var foregaaet i Tavshed, rejste Jacob Melby sig og henvendte følgende Ord til sin Søster, Karen C l a r k : „Kære S ø s te r ! jeg tror ikke, du vil vredes paa mig, fordi jeg i Nærværelse af vor kære Ven Thrane og hans Kone, paa hvem jeg ved du sæ tter saa stor og velfortjent Pris, beder dig give dit Samtykke til din Datters, min kære Nieces, Forbindelse med Smedesvend William Bruus. Jeg er nu, kæ re Søster, kommen til den Overbevisning, at de to vil kunne blive lykkelige ved hinandens Side til Glæde for dig, for mig og for alle, som har Seline kæ r.“ „Tak for dine Ord, kære Brodér," svarede Søsteren grædende. Nu hævede Melby sit Glas og udbragte de nyforlovedes Skaal, der blev modtaget med Jubel af hele Selskabet. Havde der hersket Stilhed ved Begyndelsen af Maaltidet, saa blev der nu Liv, og alle rejste sig for at lykønske de forlovede, som stod helt forlegne. „Men," udbrød Bøssemager Schrøder, „naar William Bruus er blevet Jomfru Selines Fæstemand og hun hans Fæstemø, saa skal de knavreme ogsaa have Lov til at sidde sammen og give hinanden et Kys. Kom nu her, B r u u s ! vi bytter bare Plads, saa er den Sag i Orden." Bruus byttede under Jubel og Latter Plads med Schrø­ der, hvorved han kom til at sidde ved Siden af Seline, som han gav et lydeligt Kys. Thrane benyttede Lejligheden til ligeledes at give sin Kone et Kys efter først omhyggeligt at have aftørret sin Mund, hvilket var brugeligt paa den Tid, naar man ønskede 2 *