FraEmpiretiden_I

21

Mændene gik nu mod Hovedbygningen for paa lidt næ rmere Hold at sé, hvorledes de der samlede Gæster morede sig. Imedens tog Kvinderne af Bordet og indpakkede om­ hyggeligt den tiloversblevne Mad i de til saadanne Ud­ flugter praktisk indrettede Skovtasker. Disse var meget simple, lavede af sort Voksdug i forskellige Størrelser og kunde, efter at være tømte for deres Indhold, sammenrulles enter hver for sig eller sammen med flere, hvorved de forvandledes til en meget lille Pakke. Da Jane Melby i Regelen var den, som ivrigst tog sig af alt, hvad der henhørte til Husholdningen og Borddæk­ ningen, kunde Søsteren ikke forstaa, hvorfor hun ikke var til Stede for at hjælpe til ved Madens Indpakning, som hun nu selv tillige med Madam Thrane og Seline maatte be­ sørge. Hun udtalte sig flere Gange med Undren over Sø­ sterens Fraværelse. Da Viggo hørte dette, udbrød han, idet han pegede paa Laagen til S k o v e n : „Moder, Tante gik den Vej med den fremmede Mand!“ Da Madam Clark hørte dette, formodede hun, at Jane sammen med Schrøder var gaaet ind i Skoven. Herover følte hun sig meget ilde berørt, og lidt efter udbrød hun i en ærgerlig Tone til Madam Thrane : „Jeg kan i Sandhed ikke forstaa, at Jane kan væ re saa letsindig og ufornuftig at gaa ind i Skoven med en for hende saa at sige fremmed Mand.“ Næppe havde hun udtalt disse Ord, før man hørte Schrøder, som befandt sig paa den modsatte Side af Lyst­ huset, der var omgiven med T ræer og Buske, udbryde: „Jane er knavreme ingen ufornuftig Pige, der gaar til Skovs med en Mand, hun ikke kender. Hun er tværtimod den sødeste og fornuftigste Pige, jeg har truffet i hele mit Liv, og derfor skal hun knavreme ogsaa være min K o n e !“