FraEmpiretiden_I

30

hvad Gud i al evig Tid ikke kunde faa at se : „2 Sk. pro persona, og kun én Person indlades ad G a n g e n !“ Naar den besøgende traadte ind, befandt han sig staaende foran et Bord, hvorpaa der stod et Speil. Ved Siden af dette laa en Kam og Børster saavel til Haaret som til Klæderne, ligesom der ogsaa fandtes et Vandfad og en Kande med Vand. En Kone eller Pige opfordrede straks den Indtrædende til at benytte de paa Bordet liggende Genstande for at bringe sit Toilet i Orden. Naar den indtrædende efter at have gjort dette omsider spurgte, hvor det mærkelige Syn fandtes, udbrød den tilsyns­ havende: „Men Gud, Højstærede, det er sikkert Deres S p ø g ! De vil lade, som om De ikke kender eller har gættet den lette Gaade, som ethvert Barn kender! I dette Spejl kan De se Deres eget Billede, hvad jo Gud ikke k a n ! Jeg var ved Deres Indtrædelse straks overbevist om, at De kendte Hemmeligheden og vidste, at det var et Toilet­ kammer, De traadte ind i !“ Naar den besøgende forlod Stedet, lovede han i Reglen at anbefale det til sine Venner og Bekendte. Den tilsyns­ havende stod altid med en Klædebørste i Haanden, hvor­ med han hjalp at børste den besøgendes Klæder. Hændte det nu, at en arrig Kvinde eller hidsig Mand ikke tillod dette, men gav sig til at skælde og tale om Snyderi, ud­ brød den tilsynshavende: „De tillader da, at jeg i det mindste afbørster den stygge Kridtfigur, som en uforskammet, skarnagtig Dreng har tegnet paa Deres Frakke!" Dette forandrede i et Nu den besøgendes Op fø rse l; han bad venligst den tilsynshavende om endelig at børste Figuren bort og lovede at anbefale Boden til Venner og Bekendte.