FraEmpiretiden_I

33

efter Sigende, fordi han havde stjaalet noget Brød fra en Bager, og han, under Afsoningen af Straffen, en Dag sad i sin Celle, fløj den før omtalte Stær, formodentlig for­ fulgt af en Høg, imod hans lille Fængselsrude, som rimelig­ vis har haft en Revne, thi ved Fuglens Stød gik den itu, og Stæren faldt ned i Fængselscellen. Dette uventede Besøg var meget kærkomment for Fangen, og da han havde faaet fat i Fuglen, behandlede han den paa bedste Maade for atter at bringe den til fuld Bevidsthed. — Længe sad han derefter paa sin Briks og grundede over, hvad han skulde sige til Fangevogteren, naar denne ind­ fandt sig i hans Celle. Skulde han skjule Fuglen for ham, eller skulde han fortælle ham Sandheden? Efter nogen Overvejelse besluttede han sig til det sidste; det forekom ham, at denne Fugl var bleven sendt af Gud til hans Frelse. Da Vogteren ved Syvtiden ind­ fandt sig i Cellen for at aabne for hans Sovebriks, fortalte Fangen ham, hvad der var sket, viste ham Fuglen og bad ham saa inderlig med Ord, der aldrig før var kommet over hans Læber, om endelig at opfylde hans Bøn og lade ham beholde Fuglen. Gud vilde sikkert lønne ham tifold derfor, og hans lille Datter, der var syg, vilde det sikkert blive ham forundt at beholde. Gud vilde atter give Barnet Helbredet tilbage. Dybt bevæget og med Taarer i Øjnene og uden at mæle et Ord gik Fangevogteren og lod Fangen beholde Stæren. Jeg vil ikke holde nogen Panegyrik over den her nævnte Forbryder, men kun fortælle, at han fra dette Øjeblik af var som forvandlet, og Lysten til paa ærlig Vis at arbejde for Føden var med Styrke vaagnet i ham. Og fra nu af pinte det ham dobbelt, at han var en Fange, der ikke

Fra Empiretiden.

3