FraEmpiretiden_I

35

gangen med følgende Verslinier, der skulde betegne, hvor let det er at d a n s e :

„En, to, tre og et lille bitte Hop, du lystig rundt dig svinger omkring paa Gulvet som en Top, imens Musikken klinger."

For øvrigt var det ikke til at undres over, at kun en ringe Del af Befolkningen dengang kunde danse, da der ikke fandtes ret mange Danselærere, hvorfor de fleste, som havde Lyst til Dansen, enten maatte lære sig selv eller faa en Dilettant til at undervise sig i Kunsten.

Vi vil nu vende tilbage til vort Selskab, som havde vederkvæget sig med Rystetoddyen og begav sig videre. Efter Opfordring paatog Jens Schrøder sig Førerskabet, og de andre lovede at følge ham, dels for ikke at komme bort fra hverandre i Trængselen og dels for bedre at kunne passe paa, at de næsvise Drenge, som færdedes her, ikke skulde se deres Snit til at overmale dem med Kridt paa Ryggen. Da de efterhaanden havde besøgt de fleste Se­ værdigheder, ikke alene de før omtalte, men ogsaa mange andre, f. Ex. „det store franske Panorama" og set „Na- poleons glorværdige Sejre" samt var bievne underholdt af Mester Jakel, og havde været i Gynger og Karuseller og endelig gjort mange forskellige Indkøb til gensidige For­ æringer, saa besluttede de at sætte Kronen paa deres Bakketur ved fra Fuglehandlerens Bod at afsende en De­ peche pr. Brevdue til William Bruus Forældre. Depechen

3 *