FraEmpiretiden_I

42

Brise vort kæ re Dannebrog, hvis blodrøde Dug med det hvide Kors tog sig prægtigt ud mod den lyseblaa Himmel. Paa den anden Stang vajede det stolte norske Flag, som det glædede saavel hver Norsk som Dansk at skue. Det smukke Syn af de to saa højtelskede Flag frem­ kaldte et livligt Hurraraab fra alle de paa Vognen værende Personer, der nu begyndte at kunne høre Musikens livlige Toner, som mere og mere tiltog i Styrke, efterhaanden som de nærmede sig Traktørstedet, hvor Vognen kort efter kørte ind. Oppe fra Gildesalen hørtes Raaben, Støjen og Tumlen blandet med Sang og Bægerklang; og i Haven under det store Egetræ gik Dansen lystig. Melby og Schrøder kom straks i en livlig Diskussion om, hvem der skulde have Æren af at rekvirere Punchen. Denne blev dog ved Janes Hjælp snart standset med det Resultat, at hendes Fæ ste­ mand erholdt Æ r e n ; og snart stod Punchebollen i det samme Lysthus, hvori de ved Middagen havde været samlede, og hvori de to saa overraskende Forlovelser var foregaaede. Da Selskabet omsider var blevet samlet i Lyst­ huset og Punchebollen stillet paa Bordet, varede det ikke længe, før de violette Flammer lig en Lavastrøm vældede ud over Øseskeen, hvergang Melby under Afbrændingen hævede den brændende Rødvin op fra Bollen for atter at gyde den ned i denne, et i Sandhed prægtigt Syn, hvortil ens Øje drages som ved en usynlig Magt. Glassene blev nu fyldte og tømte og atter fyldte. Thrane ønskede, at Schrøders og Janes Samliv maatte blive som et rigt og godt fyldt Overflødighedshorn. Schrøder takkede for Skaalen, idet han ønskede Thrane og hans unge Hustru et saa godt Udkomme, at de med Lethed vilde se sig i Stand til at opdrage og ernæ re tolv