FraEmpiretiden_I

44

nem den her alt tidligere omtalte Laage for i Skoven at lytte til Nattergalens Sang; men da de hertil savnede det nødvendige Mod, og fremfor at høre Evans Drikkesang og Bægerklang foretrak Eratos søde Elskovssange, Euterpes Musik og Terpsichores livlige Dans begav de sig hen til de to sidstnævnte for at nyde de Glæder, som disse ud­ delte med saa gavmild Haand. Da Sangen var sluttet og Bollen tømt, og Madam Thrane under fire Øjne havde meddelt Madam Clark, at hun nærede Frygt for, at hendes Mand skulde blive alt for lystig, saa- fremt der blev rekvireret endnu en Bolle Punch, besluttede denne, som alt længe havde ønsket en Afslutning paa den saa glædelige og paa overraskende Begivenheder saa ind­ holdsrige Dag, at foreslaa Paabegyndelsen af Hjemkørselen. Hun frygtede ellers for, at Skovturen skulde komme til at ende mindre fornøjelig, end den var begyndt, saafremt Drikkeriet skulde fortsættes. Hun opfordrede derfor, under­ støttet af Jane, sin Broder til at lade Vognen forspænde, for at de kunde komme hjem i ordentlig Tid. Hendes Ønske blev efter en svag Modstand fra Broderens Side opfyldt, idet Jens Schrøder ogsaa foreslog, at de skulde køre hjem. Vognen blev hurtigt forspændt, og snart rullede den ind mod Byen med de glade og lystige hjemvendende Skov­ gæster. Da Læseren sikkert vil erindre, at Familien Melby og dens Venner ved Besøget paa Dyrehavsbakken aflagde et Besøg i Fuglehandelen og derfra afsendte en Duedepeche til William Bruus Forældre, saa skal jeg her meddele lidt om denne og Depechens Modtagere. Fra det Øjeblik, Duen med Depechen blev løssluppet, var den et staaende Samtaleemne mellem de i dens Skæbne interesserede Personer. Navnlig var Seline og William op­ taget af Ønsket om, at den lykkelig maatte have naaet sit