FraEmpiretiden_I

65

Byen erholdt et større Parti, og deres Beholdning derved slap op, særlig da hun ved Tilbageleveringen af det laante aldrig forlangte at faa sig det tilmaalt. Til Madam Rau kendte man lige saa lidt som til R ikk e; man vidste kun, at hendes Mand havde beklædt en betroet

P o st i K ø b e n h a v n s Kommune, og om h en d e selv v idste man, efte r hvad hun selv h avde fortalt, at h en d e s P igenavn v a r N icolette Weiskorpf, og at h end e s Mod e r var en Spanier, og F ad ere n en Ty sk er, hvad Navn e t ogsaa antyder. Hvad h end e s U d see nd e angaar, da var h e n d e s hele P e rso n velp ropo rtion e re t og lidt ov er M iddelhøjde, Ø jn en e v ar m ø rk e ­ b rune, H a a re t blaaso rt og af N atu re n meget stæ rk t krøllet, og da h e n d e s T ein t v ar meget hvid, maatte h u n ligne sin Moder. N a a r hun talte, v a r det med stæ rk t fremmed Accent.

En københavnsk Kokkepige 1806.

Da Madam Rodsteiner boede paa Kvisten oven over Madam Rau, og de, efter hvad de sagde, samtidig havde tjent paa et og samme Sted, havde de ofte Lejlighed til at tale sammen. Ved saadanne Lejligheder benyttede de i Almindelighed det franske Sprog, hvad der ligeledes ofte var Tilfældet, naar de talte med Koralie, som de sagde, for at hun kunde lære Sproget. Rikke Rodsteiner var godt lidt saavel af alle Husets Beboere som af Naboerne og enhver, der kendte hende. Af disse blev hun i Reglen kaldt ved sit Fornavn Rikke. Madam Rau var en ual­ mindelig flittig og arbejdsom Kvinde, men formedelst sit strænge Væsen ikke slet saa godt lidt som Rikke, der altid viste et venligt Ansigt. Hvad der særlig forundrede Husets Beboere var, at

5

Fra Em piretiden