FraEmpiretiden_I

67

Tørklæde, som hun sammenknyttede under Panden. Denne aparte Paaklædning vakte selvfølgelig i Begyndelsen stor Forundring hos Husets Beboere; men denne tabte sig dog snart, efterhaanden som det gentoges. Ved denne Ekscen- tricitet erhvervede hun sig Navnet „Bukselette“ , et Navn, hun beholdt til sin Død, dog uden derved særlig at latterlig­ gøres. Da Steimitz foruden sit Slagteri tillige drev Handel med Kreaturer, indfandt der sig stadig mange Slagtere og Handelsmænd for hos ham at købslaa om saadanne. Hos disse Folk satte Madam Rau sig i Respekt paa en for en Kvinde ligesaa aparte Maade som den, der indbragte hende ovennævnte Titel. Da der nemlig en Dag blev fremstillet en stor Kalv, og de omkringstaaende Mænd diskuterede om, hvad en saadan vel kunde veje, nærmede hun sig og u d b rø d : „Den kan sikkert ikke veje mere end, hvad en Kvinde kan løfte“ , og i det samme stak hun sin Arm ind under Dyrets Bug og løftede det op i Højde med sin Skulder trods dets Vægt af henimod 100 Pund. Jeg skal her omtale en Begivenhed, der for c. 17 Aar siden var forefalden i „Det sorte F aar“ og der havde sat alle Beboernes Sind i stærk Bevægelse. Da Slagter Steimitz’ Pige en tidlig Morgen kom ind i Kostalden for at malke de Køer, som endnu ikke var solgte, hørte hun en svag Klynken henne i en af de tomme Baase, og da hun nærmere undersøgte det Sted, hvorfra Lyden kom, op­ dagede hun et lille B arn, omhyggelig tildækket i en Hanke­ kurv. Idet hun udstødte et Skrig, styrtede hun over il sin Madmoder, som hurtig kom i Klæderne, da Pigen havde gjort hende bekendt med sit Fund, og ilede, efter­ fulgt af denne og de Personer, som var oppe og havde hørt, hvad der var paa Færde, over i Stalden, hvor Rikke straks efter ogsaa indfandt sig. Denne foreslog Madam Steimitz, 5 *