FraEmpiretiden_I

76

Thranes Halvbroder var til S te d e ; da han straks var be­ redt til at smide dem ud af Beværtningen, medens Thrane for det meste søgte at bilægge Striden, hvad der ikke altid var saa let en Sag. Det værste var dog, at Spanierne stjal, saa snart de kunde se Lejlighed dertil, ligesom det ogsaa var Thrane og hans Hustru meget besværligt at forstaa dem ; dog fik de ofte Hjælp af Madam Rau og hendes Datter Koralie, samt af Rikke, saa at der for det meste paa de Tider, Spanierne plejede at indfinde sig, i det mindste var en af dem i Nærheden, ligesom Thrane begyndte at kunne forstaa noget af det spanske Sprog, da det som oftest blev ledsaget af Pantomime. Da Thrane imidlertid en Dag var alene i Beværtningen, medens hans Hustru et Øjeblik var gaaet oven paa, traadte tre spanske Soldater ind, som hver forlangte et Krus 01. Men da der i Øjeblikket kun stod to Kruse paa Disken, gik Thrane ud i Køkenet for at hente et tredie og samtidig kalde paa sin Kone. Dette Øjeblik benyttede den ene af Soldaterne sig af til at snige sig inden for Skranken, hvor han begyndte at stoppe til sig af Cigarer og Tobakspakker, hvoraf han ogsaa rakte ud til sine to Kammerater. Da Thrane nu kommer tilbage og ser, hvad Soldaten har for, griber han denne i Nakken, idet han forsøger at slippe over Disken, og giver ham nogle alvorlige Slag paa Siden af Hovedet. Da de to andre Soldater ser den Behandling, deres Kammerat faar, bliver de som rasende og kommer deres Kammerat til Hjælp, idet de r a a b e r : „å cangré, å carné,“ og nu begynder der en vældig Bataille. Da Thrane ser, at de trækker deres Sabler, slipper han sit Tag i Tyven og griber en Stol, hvormed han, idet han holder den ud for sig med begge Hænder, søger at afparere de mod ham rettede Sabelhug, idet han samtidig gør Fremstød med den imod sine Angribere. Hans Hustru var straks ved Kampens