FraEmpiretiden_I

77

Begyndelse løbet over i Bagergaarden for at søge Hjælp i den derværende Vagt, hvorfra hun ogsaa fik en Gefreider til at følge med sig over; men denne tog sig det, der pas­ serede, aldeles rolig og gik straks igen. Imidlertid traf det sig saa heldigt, at Koralie netop befandt sig nede i Haven, hvor hun straks ved at høre de høje spanske Raab og det voldsomme Bulder inde hos Thrane, blev klar over, hvad der foregik. Hun ilede da øjeblikkelig over Bagerstræde for at hente Hjælp der, hvor Thranes Kone lige havde v æ r e t ; her var den unge Pige imidlertid saa heldig at løbe lige i Armene paa den unge franske Løjtnant, der havde Kommandoen over Vagtmandskabet. Ved at høre den af den unge, smukke Pige paa ulasteligt Fransk udtalte Bøn om uopholdelig at komme Thrane til Hjælp, var Løjtnanten straks villig til at følge med og kommanderede i det samme to Soldater til at tage Gevæ r og ledsage sig. Disse sattes nu i rask March af Løjtnanten, som selv gik i Spidsen; men da denne March formodentlig har forekommet Koralie for langsom, kommanderede hun „Løb", hvilken Befaling saa- vel Løjtnanten som Sodaterne adlød. Da Officeren, fulgt af Koralie og de to Soldater, traadte,^ ind i Værtshuset, og de med Thrane kæmpende Soldater fik Øje paa deres foresatte og hørte ham kommandere „Spær Døren med K o rs !“ blev de saa forfærdede, at den, der befandt sig nærmest Køkkenet, styrtede ud i dette. Da han her ingen Udgang kunde finde, sprang han op paa Skorstenspladsen, hvor han væltede Gryder, Pander og hvad andet der stod der, og kravlede op i Skorstenen. Da Thrane netop i det Øjeblik, hans nærmeste Modstander fik Øje paa Officeren, gjorde et Udfald med Stolen, ramte han Soldaten i Hovedet, saa han segnede omkuld paa Gulvet, hvor han blev liggende som død. Den tredie Soldat stod aldeles stille, som om det her passerede slet ikke vedkom