FraEmpiretiden_I

79

Koralie ogsaa mere og mere Behag i disse i det franske Sprog førte Samtaler, som snart fra begge Sider blev mer og mer hjertelige og fortrolige. Straks efter Overfaldet i Værtshuset havde „dé F re es“ haft Lejlighed til at tale med Koralies Moder, for hvem han havde udtalt sin Glæde over, at det ved hendes Datters resolute og kække Optræden var lykkedes ham at befri Thrane af den farlige Situation. Læseren vil vist efter at have læst ovenstaaende være kommen til at nære den samme Formodning som Madam Thrane, at disse hyppige og fortrolige Samtaler imellem den franske Officer og Koralie var fremkaldt af Kærligheds­ guden, som med sin varmende Glød tænder Kærligheds­ flammer i Menneskets Hjerte, saa at det fuldstændig bliver prisgivet hans Vilje, hvad enten Kærligheden bringer Lykke eller Sorg. Nedenstaaende erotiske Digt udvikler dette n æ rm e r e :

E lskov ! din Lyst og fortryllende Glæder Skænker du os med din gavmilde Haand, Om du vort Øje med Taarer end væder, Vil vi dog føle os fro i dit Baand. Ja, om din Lænke end volder os Smerte, Takke vi dog for dens lutrende Glød, Den kan i Salighed trylle vort Hjerte, Selv om Forsagelse her den os bød. Elskov! din Ild og din himmelske Varme Kvæger vort Hjerte i Modgang og Sorg, Omslynget blidt af den elskedes Arme, Stærk vi os føler, som klippefast Borg. Øje mod Øje som Stjernerne tindre, Blussende Kinder dens Flamme os gav, Sommere faar vi for Modgangens Vintre, Blot ved en Gnist fra dit lysende Hav.