FraEmpiretiden_I

80

E lsk o v ! din Fryd os i Salighed hilder, Alt vi paa Jorden forglemme for den, Hele vort Væsen dens Himmel opfylder, Den er vor Lykke og Saligheds Ven. Ned i mit Hjerte den lagde et Minde, Der jeg bevare det vil som en Skat, Som ej i Glemselens Flod skal forsvinde, Før jeg det jordiske Liv har forladt.

Da saavel Thrane som hans Hustru havde fattet stor Godhed for Madam Raus Datter, den tjenstvillige og venlige Koralie, som ikke alene ved sin Færdighed i det franske Sprog havde hjulpet dem ud over mange Vanskeligheder, der var opstaaede for dem ved deres fuldstændige Mangel paa Kendskab til dette Sprog, men ogsaa ved sin hurtige og resolute Hjælp havde bevirket, at Thrane saa heldig var sluppet ud af en meget farlig Siuation, og da de følte sig meget ængstelige for, at hendes Sammenkomster med den udenlandske Officer, til hvem ingen havde Kendskab, skulde komme til at forvolde hende Hjertesorg og bitter Smerte, blev de enige om at gøre hendes Moder bekendt med deres Frygt, for at denne kunde tage de Forholds­ regler, som hun maatte finde mest passende, hvis det skulde vise sig, at deres Frygt var begrundet. Da nu Huslejen netop var forfalden til Betaling, gik Madam Thrane op med den og bragte samtidig den nævnte Frygt paa Tale. Imod Forventning tog Madam Rau sig denne, som det skulde synes,vigtige Meddelelse meget let, men takkede dog Madam Thrane for den Interesse og God­ hed, hun nærede for hendes Datter, og bad hende, saafremt hun lagde Mæ rke til, at Datteren forlod Haven med den unge Mand, da at give hende Underretning derom. For øvrigt havde hun selv talt med Datteren om denne Sag og