FraEmpiretiden_I

81

Tar temmelig sikker paa, at hun ikke vilde indlade sig paa noget, som var i Strid med, hvad der passede sig for en an­ stændig Pige. Efter at der var gaaet tre Uger eller maaske lidt mere efter Soldaternes Overfald paa Thrane, kom Løjtnant dé F rees ind til denne for efter Ordre at faa Skadeserstat­ ningens Størrelse fastsat for de Genstande, der var bievne ødelagte ved Soldaternes Overfald, og denne Erstatning, som blev ansat til 50 Rigsdaler courant, blev, hvor utroligt det end lyder, ogsaa kort Tid efter betalt. Ved denne Lejlighed kom Koralie til Stede. Om det var tilfældig eller ej, skal jeg ikke kunne sige. Løjt­ nanten, som da syntes at være i en urolig og noget nervøs Tilstand, blev synlig glad ved hendes Komme, og bad hende følge med ind i den store Gæstestue, hvor han straks underrettede hende om, at han nærede Frygt for, at det Regiment, hvorved han stod, skulde blive forlagt til Fyen, og at det saaledes vilde blive dem umuligt, naar dette ind­ traf, oftere at se og tale med hinanden. Ved at høre dette udbrød Koralie forskrækket „Mon D ie u !“ — hvad hører jeg, — det er da ikke muligt — skulde disse glade og lykkelige Timer, hvorefter jeg — „Tal ud, elskede P ige!“ udbrød han, idet han greb hendes Hænder og saa hende ind i hendes duggede Øjne. — „Jeg maa sige det nu, — jeg beundrer — jeg elsker Dig, — saa højt som en Pige nogen Sinde er blevet elsket. Mit Hjerte tilhører Dig helt og u d e lt! — Svar mig, kæ re Koralie. —- Jeg nærer kun det inderligste Ønske, at du ogsaa maa føle Kærlighed til mig. — Svar m ig : — elsker du m ig ? “ „Ja, — jeg føler det samme som du — mit Hjerte er dit helt og holdent, jeg har længe følt og vidst det.“ Han griber hende om Livet, drager hende nærmere til

Fra Em piretiden

®