FraEmpiretiden_I

82

sig og trykker sine Læber mod hendes i et langt og varmt Kys og u d b r y d e r : „Lykkelige S tu n d ! som jeg paa en Gang baade har frygtet og længtes efter; du har nu skænket mig det dyrebareste, mit H jerte stræbte efter at eje. — Din Kærlighed, den er jo min, ikke s a n d t? 1 Hun fæster sine milde blaa Øjne paa ham og h v is k e r : — „Ja — den er din — aldrig skal nogen anden ejemin Kærlighed, den tilhører kun dig.“ — „Tak for disse Ord, der lyder som himmelsk Musik for mine Øren og er en Balsam for mit Hjerte." Da de endnu en Stund havde fortsat Samtalen paa denne Maade, blev de til sidst enige om at tage den for­ nuftige Beslutning i Forening at gaa op til Koralies Pleje­ moder og meddele hende, hvad Læseren allerede ved. Til deres store Glæde havde hun ikke andet at indvende imod den af dem sluttede Pagt, end at dens Ratihabition, grundet saavel paa de nuværende Krigsforhold og Koralies Ungdom, skulde udsæ ttes mindst et Par Aar, da hun i modsat Til­ fælde ikke vilde give dem sit Samtykke. Da de straks var villige til at modtage hendes Tilladelse til deres Forbindelse paa de fremsatte Betingelser, kunde man Dagen derefter allerede se Tegnet, hvormed Hymen mæ rker sine Ud- kaarne, paa deres Ringfingre. Det spanske Regiment, hvorved Poul dé F rees stod, dirigeredes kort efter til Fyen, hvor mange af dets Soldater, som mod deres Vilje var sendt herop til Norden fra deres Hjemland, gjorde Oprør tilskyndede af deres Landsmænd paa Sjælland. Begyndelsen skete i Roskilde, hvor en Ba- taillon af det der liggende Regiment „Asturien" nægtede at aflægge Eden til Napoleons Broder, Joseph, der havde be­ steget Spaniens Trone, medens Regimentet „Barcelloner", der laa paa Fyen, bemægtigede sig alle de ved Svendborg liggende Fartøjer og gik med disse til Langeland, hvor Ba-