FraEmpiretiden_I

8

vi befinde os, vil vi betragte nogle af de her tilstedeværende Gæster, som bevæger sig omkring i Haven. Kvinderne var iførte Datidens klædelige, kortlivede, kortærmede og nedringede Kjoleliv med tilhørende lange Nederdel, som i sparsomme Folder sluttede sig til Hofterne, saa man under Gangen ikke alene kunde følge Benenes men hele Legemets Konturer. Mændenes Dragt var ligeledes meget malerisk, Ben­ klæderne, som gerne var af graat, brunt eller sort Stof var snævre og sluttede stramt forneden, hvor de gik n e l i de saakaldte ungarske Støvler, som naaede til lidt neden for Knæet, hvor de var prydede med Silkekvaster. Over en lang Vest med Sølvknapper og vedhængende Urkæde med Signet og Fyrtøj, bares Spidskjole eller lang Frakke, grøn, brun eller sort. Paa Hovedet bares en trekantet eller spidspuldet Hat, i Haanden en tyk Stok med Metalknap. Halsbind, pibet Brystdug og Haandlinninger, fuldendte Dragten. Blandt Skovgæsterne var der en c. 18aarig ung Pige med en lille Dreng ved Haanden. Idet hun træder ud af en Dør i et Plankeværk, der hegnede for den Del af Gaarden, der vendte ud mod Haven, viser der sig et skælmsk Smil paa hendes Læber, og hun siger til den lille Broder: „Kan du nu væ re en artig, lille Dreng og løbe hen til Moder? Du skal blive ved med at følge Vejen der henne til venstre.“ Da Drengen hertil sv arer: „Nej, det kan jeg ikke,“ ud­ bryder den unge Pige i en ærgerlig Tone: „Saa er du og­ saa en dum Dreng!" og idet hun griber hans Haand, som hun havde sluppet, gaar hun med ham hen ad Vejen, som hun lige havde betegnet, men gør forinden en Pantomime, idet hun peger paa sig selv og Drengen, antagelig til en Person et Sted i Haven modsat den Vej, hun var nødsaget til