FraEmpiretiden_I

91

ham, og gav sit Mishag derover til Kende ved med sine Lungers fulde Kraft at udbryde i en høj og lydelig Vrælen, hvorved han opnaaede at befri sig fra sine mange be­ undrende Plageaander, der nu ved Hjælp af deres Tromme­ hinder ogsaa blev sat i Stand til at konstatere, at Dren­ gens Lunger var af prima Kvalitet. Deltagerne i saadanne Gilder maatte, grundet paa, at Gaderne kun oplystes meget sparsomt af nogle Tranlamper, Brolægningens yderst slette Tilstand og de dybe Rende­ stenes Faldgruber, som oftest overnatte hos deres Værter, naar de ikke tilfældig havde deres Bolig i Nærheden. Som Følge heraf havde enhver, der holdt Gilde, altid belavet sig paa, ogsaa at give Gæsterne Nattely; men det Leje, som de kunde byde disse, var i Regelen meget primitivt. Som oftest bestod det kun af noget paa Gulvet udbredt Halm, Madratser, Tæpper og andet, som kunde gøre Tje­ neste i saadant Øjemed. Paa dette Tidspunkt naaede Ly­ stigheden gerne Kulminationspunktet, og under Spøg og Latter, vittige Bemærkninger og Hentydninger lagde Kvinder og Mænd sig halvt eller omtrent helt afklædte paa de dem anviste eller selv valgte Pladser. Da Madam Steimitz havde en Pige, der var ualminde­ lig dygtig i Madlavning, havde hun tilbudt Madam Thrane, at denne gerne maatte hjælpe hende med, hvad der fore­ faldt ved Gildet, et Tilbud, som selvfølgelig blev modtaget med Glæde. Retterne skulde, for Hovedrettens Vedkom­ mende, som tidligere bemærket, bestaa af Sursteg med Rosinsauce og brunede Kartofler, endvidere kogte Rød­ spæ tter med Persillesauce og dernæst Æbleskiver. Spise­ tiden var fastsat til Kl. 8. Saa snart Gæsterne var samlede, gik man til Bords, og da Stegen, som Slagter Steimitz havde leveret, var af en Fedestud og ved hans Piges Færdighed i Kogekunsten