FraEmpiretiden_I

95

en smuk Stemme, slap hun heller ikke fri, men maatte synge en Vuggesang, som hun selv havde digtet. Denne Sang, som akkompagneredes af Bruus, var. meget smuk og lød sa ale d es:

Paa mine Arme vugger Jeg dig, min lille Skat, Til Søvnens Engel lukker Dit Øje for i Nat, Da lægger jeg dig sagtelig Paa Vuggens Puder ned, Bestandig vaage vil hos dig Din Moders Kærlighed.

Naar Søvnens Slør sig tætter, Og sødt du slumrer ind, Og Drømmens Himmel sætter Sit Purpur paa din Kind, Da smiler du i Søvnens Lund, Hvor Englene dig b æ r ’, Som kysser dig paa Kind og Mund, Som jeg — din Moder — her. Naar Søvnens Gud dig luller, I Lethes blide Favn, Og Drømmebølgen ruller Mod Morgengryets Havn, Aurora dig da vækker blidt I Morgenrødens Skær, Og glad jeg hilser med „Tit tit“ Min lille Hjertenskær.

Hvad Madam Raus Bidrag til Underholdningen angik, skal det siges, at hun, som i Regelen ikke var videre