FraEmpiretiden_I

NIENDE KAPITEL

Sagne t . E ngang i længst forsvunden Tid, fortalte Madam Rau, stod der lige over for St. Stephanstaarnet i Wien et mægtigt stort Træ, der blev betegnet som Djævlens Eg eller Jerntræet. Om dette T ræ var der forneden i Mands­ højde anbragt et bredt Jernbaand, som var sammenholdt af en stor Hængelaas, der var saa kunstig lavet, at det trods mange Forsøg endnu ikke var lykkedes for nogen at for­ færdige en Nøgle, som kunde oplukke den. Enhver Smede­ svend, som paa sin Vandring kom til Byen, besaa Laasen, og som Tegn paa, at han ikke formaaede at smede en Nøgle, der kunde aabne den, indslog han et Søm i Stam­ men, tæt op til de Tusinder af Sømhoveder, de tidligere indslaaede Søm fremviste. Hvem der havde forfærdiget denne kunstige Laas, vidste man ikke, lige saa lidt som, hvem der havde omgjordet Træet med det svære Jernbaand, Laasen sammenholdt. Byens daværede Borgmester havde erklæret over for Stadens Befolkning, som til deres store Forundring en tidlig Morgen fandt Træet forsynet med det nævnte s^æ re Jernbaand, at han ikke havde ladet det be­ koste, og at han var ganske uvidende om, hvem der havde sat Baandet om Træet. Da imidlertid en fattig, men ua!-

7

Fra Em piretiden.