FraEmpiretiden_I

98

mindelig dygtig Smed der i Byen ved Navn Pfenninger, som sad med en stor Børneflok, pludselig begyndte at bruge mange Penge, henledtes Folks Opmærksomhed paa ham, som man nu antog for at være den, der havde lavet Baandet med den kunstige Laas. Denne Formodning, sagde Madam Rau, var ogsaa ganske rigtig, og hun for­ talte, hvorledes det var gaaet til. En sildig Aftentime havde der hos den fattige Smed indfundet sig en Mand med et meget uhyggeligt og sk ræk ­ indjagende Udseende. Flagen var spids og dunet, Munden stor, og i den tykke Overlæbe var der en dyb Fure, Kind­ benene var udstaaende, og i Panden sad 2 store Knuder, der havde stor Lighed med et Par korte Gedehorn, som dog til Dels dækkedes af Mandens Hue, hvori der stak en Hanefjer. Denne aparte udseende Person spurgte Smeden, om han vilde lave ham en Laas, som paa det nærmeste var uoplukkelig, saa skulde han aldrig komme til at mangle Penge. Da Smeden hertil svarede, at det vilde tage lang Tid at udfinde en saadan Laasekonstruktion, svarede Manden, at den kunde han straks vise ham, og han fremtog i det samme et Stykke Kridt, hvormed han paa Smedens Am­ bolt tegnede forskellige fra hinanden afvigende Snirkler hist og her, med afbrudte Linier, hvorved han for Smeden betegnede, hvordan han havde tænkt sig, en saadan Laas kunde laves. Ved Synet af denne for Mennesker næsten utænkelige Laasekonstruktion, den besynderlige fremmede skitserede paa Ambolten, stod Smeden som maalløs, thi hvor dygtig en Laasekunstner han end var, havde han dog aldrig tænkt sig Muligheden af, at en Hængelaas lod sig udføre paa den Maade, som han saa af Tegningen, og paa den frem­ medes Opfordring til at lave en Laas efter hans Tegning,