VægterneOgDetGamleKøbenhavn

saavel hos de Sunde som de vaagende Syge en slet ikke ubehagelig, men meget mere oplivende Følelse, ligesom enhver Musik ved Nattetid gjerne høres af dem, hvis Øren ikke ere ganske sløve for behagelige Toner, om man endog i nogle Minutter afbrydes i sin Søvn. Imidlertid skulde det blot være de Postilloner, som blæse reent, tilladt at lade deres Horn gjenlyde i Byens Gader, og Lærlinge skulde gives den For­ maning, at de flittigere øvede sig paa fri Mark, for hverken om Dagen eller om Natten ved deres falske Toner at støde Indvaanernes Øren. Langt ubehageligere Følelse opvækker derimod Natvægternes for det meste uharmoniske Sange i nogle Byer, som, hver Gang en Time er forløbet, paa Forlangende af en enkelt Borger og imod Betaling afsynge eller udskrige foran sammes Boepæl en for det meste lang Takke- eller Gravsang, undertiden endog understøttet af en anden Vægter, hvorved det hele Nabolavs Søvn forstyrres. Naar nu en Borger har den Ret, at tvinge Vægteren til sit Privat-Øiemed, saa kunde jo vel en anden, tredie og fjerde faae Lyst at tage Natvægteren i Beslag for et andet Privatøie- med og for at udføre et eller andet sorgfuldt Indfald, men hvorved denne, maaskee til Fare for Byen, paa en usømmelig Maade vilde for­ sømme sin Vagttjeneste. Skulde den alvorlige Afskaffelse af en saadan Misbrug ikke være et velordnet Polities Sag i Byen ? »... i Berlin er Vægternes Syngen for længe siden afskaffet; men der gives desuagtet saare Mange, som gjerne ville høre Afsyngelsen af aandelige Sange om Natten. Smagen er forskjellig, og derfor kan man ikke gjøre Alle tilpas. Hvo tænker herved ikke paa Fablen, hvori Gart­ neren ønsker Regn, men Pottemageren tørt Veir. Vistnok maa Nat­ vægteren ikke være nogen Skrighals og Postillonen ingen Stymper; imidlertid vil man hellere høre en dog taalelig Stemme af en Natvægter end et reent Horn af en Postkarl, og det musikalske Øre vil hellere høre en Natvægters harmoniske Stemme end en ukyndig Postkarls gjennem- trængende Blæsen, naar han desuden er forsynet med et slet Posthorn.« Politievennen. Nr. 1506. Fredagen, den 8de November 1844. »Philanthropen og Kudsken. Et Natstykke. Klokken er henved 1. En Karet holder udenfor Huset, Kudsken slaaer Armene sammen. I Kielderhalsen sidder en Vægter og sover. Kudsken.... De kan troe, Herre, det er et suurt Liv at være Hyrekudsk. Om det saa kun er en Vægter, saa har han dog Nattero, men vi 46