Forskønnelsen_1916

meget nærliggende: Stenbocks Statue i Hel­ singborg og Carl X ’s i Malmø, begge rejste som Mindesmærker over Svenskes Sejre over Danske og — begge rejste i gammelt dansk Land. Hr. Marott forlangte som sagt Christian V fjernet og erstattet med et Monument for Freden, at rejse, naar Krigen er forbi. Nu plejer man jo ganske vist netop at sætte Monumenter for de døde, og hvis Minister Stauning havde haft Aandsnærværelse dertil, kunde han have opfordret sin Partifælle til at betragte »Hesten« som et Monument over den hensovede Ene­ vælde, der — hvad andet der end kan siges om den — har haft sin Betydning bl. a. som Bane­ bryder for den statsborgerlige Lighed, der var Betingelsen for en demokratisk Forfatning. Fra dette Standpunkt set kan selv den mest fana­ tiske Demokrat ikke have noget imod, at der er rejst Danmarks første fødte Enevældskon­ ge et H æ d e rsm ind e . Hr. Marott advarede ogsaa imod at lade Rytterstatuen forgylde, vel ikke saa meget, fordi han mente, at denne Foranstaltning vilde ødelægge eller skæmme K un stvæ rk e t, som snarere fordi han fandt, at det var for megen Ære at vise M a je s tæ ­ ten. Grunden være nu denne eller hin, Folke­ tingsmandens Protest mod Forgyldningen maa hilses med Tilfredshed af enhver, der har Øje for Kongens Nytorvs Skønhed, denne Skønhed, der er saa umiddelbart gribende, at min belgi­ ske Rejsekammerat, M. C a l o z e t T h é o p h i l e , en graa Oktobermorgen i Aaret 1883, da han sammen med mig betraadte Torvet fra Store Strandstræde, udbrød: »Q u e lle p lace m ag ­ n ifié e nte!« Naar dette Udraab undslipper en fremmed, der har tilbragt en Nat paa et Damp­ skibsdæk fra Stettin til Kjøbenhavn, hvor meget pragtfuldere maa den da ikke virke paa den, der betræder den veltilpas og i Solskin. Men man kan være ganske forvisset om, at Kon­ gens Nytorvs »Magnificens« for en væsentlig Del er betinget af »Hesten«, og at det, der skulde erstatte den , maatte være noget ganske overordentligt storladent, saa storladent, at der næppe findes en eneste Kunstner, der med god Samvittighed turde give sig i Lag med Op­ gaven. »Hesten« (rejst 1688) er noget for sig selv. Der er ikke i hele Byen et eneste Monument, der kan taale Sammenligning med den og ikke et, som den kan taale Sammenligning med. Den maa ses for sig, bl. a. som den eneste her­ værende Repræsentant for sin Tids Billedhug­ gerkunst. S c h l ü t e r ’ s Mindesmærke over Den store Kurfyrste i Berlin (støbt Aar 1700) tilhører den samme Tid og minder om den, baade hvad angaar Hestens Bevægelse, Mandens

Kostumering — som romersk Feltherre og Anbringelsen af allegoriske Skikkelser ved Fodstykkets Hjørner. Hvilken af dem. der er bedst, er vanskeligt at sige; men Kurfyrsten har det fremfor Kongen, at han ikke er van- skøttet, hvilket maaske tildels har sin Aarsag 1 at han er støbt i Bronce og ikke i Bly. Men den Overtro, at Christian V er et Værk uf cn Fusker og som Kunstværk betragteten Skænd­ sel for »Nordens Athen« (Herre Jemini!), bor der snart rammes en forsvarlig Pæl igennem. Det glæder mig at se, at »Forskønnelsen« kal­ der Statuen »karakterfuld«og »kraftigvirkendc«. Det er just det, den er, og det forekommer mig. at den i disse for et Monument ikke uvæsent- ligeEgenskaberovergaar »Den store Kurfyrste«, ja, at den i saa Henseende nærmer sig C o l l k o - n i ’ s Rytterstatue i Venedig, som jeg ganske vist kun kender fra Afbildninger. Det er muligt, at Blyet har sat sig, at Hestens nærmer Forben derved er blevet lidt uforme­ ligt oppe under Bringen, og at Mandens Hoved er sunket lidt dybt ned mellem Skuldrene. Om saa er, saa virker disse — ganske vist beklage­ lige — Tilfældigheder ikke videre forstyrrende paa Statuens Helhedsvirkning: men vilde man endelig ofre en betydelig Sum paa at bringe den fuldstændig til sin Ret, saa skulde man — ikke forgylde den men, hvad Stadsarchi- tekt F e n o e r (om jeg husker ret) i en Enquête for flere Aar siden foreslog, rette disse Fejl og støbe hele Rytterstatuen af i Bronce. Men lader dette sig ikke gøre, af Mangel paa Penge, af Mangel paa Interesse eller for ikke at komme for Skade at vise Majestæten for megen Ære, saa er der én Ting, som maa kunne ovérkom- mes, nemlig at fjerne det Lag af gammel Olie­ maling, som mislykkede Forsøg paa at faa Statuen til at lign e Bronce har forsynet den med. P. V. J e n s e n - K l i n t , der visselig er cn Mand, der forstaar sig paa M a te r ia le r og paa deres kunstneriske Virkning forcslaar i nævnte Enquête at lade de Herrer, som er Skyld i Oliemalingens Anbringelse, kradse den af med deres egne højtærede Negle, og gør opmærksom paa, at Bly i fri Luft ogsaa faar en Patina, der ingenlunde er hæslig. Der er en Ting til, som ogsaa kunde over­ kommes, nemlig at løfte hele Monumentet ca. 2 Alen i Vejret ved at give det en saa meget højere (og tillige betydeligt rummeligere) Un­ derbygning. Det fremgaar af Afbildningen i »Forskønnelsen« Nr. 5 1916, S. 69, at cn saa- dan Forhøjelse vilde medføre, at næsten hele Statuen set fra Hotel d'Angleterre og Ny Adel- gade vilde komme til at staa imod Luften, hvilket uden Tvivl vilde klæde den. løvrigt 95