Forskønnelsen_1916

GADE

K UN S T III. T A V L E R A f H e n n i n g B r ô c h n e r

I KRAFT af deres fælles Afstamning fra de antike Sten- og Broncetavler har Skiltet og Tavlen gennem Aar- hundredernes Udvikling bevaret de væsentligste Lighedspunkter og re­ præsenterer den Dag i Dag kun Af­ skygninger af den sammeFællesform. Forskellen er saaledes ikke saa prin­ cipiel som den ved en flygtig Betragt­ ning kunde synes, Intentionerne er

Architekt P. V. J. Klint. tegori, mens der ikke kan herske Tvivl om Rigs­ arkivets smukt ciselerede Kobberplude (Archi­ tekt E r l a n g s e n ) . Takket være denne Lig­ hed vil Skiltet og Tavlen da i Reglen ogsaa klæde hinanden, hvor de optræder sammen, som paa Bygningen »Hvælvingen« bag Niko­ lai Kirke (begge tegnet af Architekt L e u n i n g B o r c h ) . Hvad angaar Anbringelsen i Forhold til Fa­ caden, dens Vinduer og Dore, er Ligheden stadig fremtrædende; Tavlen er underkastet de samme Love og Betingelser, blot har den et utvivlsomt Fortrin deri, at den saa fuldstæn­ dig kan se bort fra den reklamcmæssige og i langt højere Grad lægge an paa den dekora­ tive Virkning. Vi træffer derfor Tavlerne under deres højst forskellige Former anbragt paa højst forskellig Maade: paa Triumfbuer og Portaler, som en Frise tværs over en Kirke- eller Slots­ fagade, paa Broer eller højt til Vejrs som paa Hofkirkens Taarn i Drcsdcn. I Reglen vil Ornamenteringen af saadannc Tavler være forbeholdt Rammen eller reduce­ ret til et Minimum for ikke at distrahere fra Inskriptionen, som er Hovedsagen, saa at Teks­ tens Bogstaver og Tal bliver ene om den de­ korative Virkning. Denne Form for Dekorati­ onskunst har længe været betragtet som no­ get perifert og nærmest Kunsten uvedkom­ mende. Og dog er der næppe noget Omraade, hvor den kunstneriske Virkning er saa uad­ skilleligt knyttet til den gode Udførelse, saa højst afhængig af det valgte Materiale, Tilpas­ ningen til det specielle Formaal, den tekniske Færdighed og den omhyggelige Udarbejdelse, og dertil kommer Hensynet til de arkitekto­ niske Forhold: det omgivende Murmateriale, hvorvidt det drejer sig om en almindelig plan Tavle, en Nische eller en Fronton. Denne »pe- 101

nemlig de samme for begge: Forretningens Skilt og Tavlen paa den offentlige Institu­ tions Bygning har begge til Hensigt at un­ derrette om Navnet og Arten af den Bygning, der har til Huse paa vedkommende Sted. Selv hvor det drejer sig om en Mindetavle, der kræver Opmærksomhed for en betydende Per­ son eller Begivenhed, er Opgaven i Princippet den samme: Meddelelse til et forbipasserende Gadepublikum. I sin Bog om «Les vieilles enseignes de Paris« giver F e g d a l en Definition af den Glose, der er den franske Fællesbetegnelse for begge disse Meddelelsesmidler: »On peut la définir ainsi: signe de propriété, marque extérieure servant à distinguer les maisons les unes des autres. Autrefois, les nobles et les riches bourgeois faisaient sculpter, aux frontons des portes-co- chères, leurs initiales entrelacées ou leurs ar­ moiries; les religieux inscrivaient des senten­ ces latines; chaque artisan sur sa demeure, chaque corporation sur son hôtel, faisaient re­ présenter des allégories, des symboles ou des emblèmes; le simple bourgeois encastrait une image sur la façade de sa maison; enfin, les marchands n’inscrivaient pas leur nom au- dessus de leur boutique, mais accrochaient des enseignes aux murs ou les suspendaient à des fers forgés . . .« Hvor umærkelig Overgangen er, kan let iagt­ tages ved moderne hjemlige Eksempler. De smukke Skilteplader af Træ med forgyldte Bog­ staver,derpryderGuldsmed Hertz'Ejendom paa Købmagergade(Architekt I n g e m a n n ) , er utvivl­ somt Reklameskilte, men overfor »Geologisk Rigsinstitut«’s gennembrudte, delvis forgyld­ te Smedejernsskilt i Gammel Mønt (Architekt P. V. J. K l i n t ) er man derimod i Tvivl om, hvor­ vidt det hører til den ene eller den anden Ka-

F O R S K Ø N N E L S E N . V I A a rg . 1916 N r. 8.

KØ B E B E AT If 8 KOMVUS E 2 I 2 L 1 0 T E K E B