Forskønnelsen_1916

æstetisk Henseende. Man kan altid disputere om, hvorvidt en Søjle bør staa paa højre eller venstre Side af en Bygning, eller om den skal staa paa det eller det Sted. Taleren fik en Henvendelse fra For­ skønnelsesforeningen gennem dens Formand, som mente, at der var begaaet Fejlgreb paa forskellige Omraader. Han havde naturligvis sagt til ham, at forsaavidt noget saadant kunde paavises, var man villig til at undersøge det og eventuelt flytte Søj­ lerne. Det var der nu slet ikke noget mærkeligt i. Dernæst kom der Henvendelser fra forskellige hand­ lende. De handlende foler sig naturligvis altid foru­ lempede, naar der stilles en Genstand op, som skjuler deres Vinduer eller Skilte; men skal Søjlerne staa paa Gaden, er det umuligt at stille dem op saaledes, at de ikke fra et eller andet Punkt skjuler et Vindu eller Skilt. Man maa altsaa tidligere have været paa det rene med, at man ikke kunde stille saadanne Ting op, uden at de kunde komme til at genere nogle. Fra mange Sider er der kommet en Mængde Indvendinger................. Det blev først mærkeligt for ham, da han fik en Skrivelse fra Forskønnelsesforeningen, hvori man ikke nøjedes med at antyde, at man ønskede visse Forandringer, men formede sin Kritik som et For­ bud mod at opstille disse Sojler paa en Række of­ fentlige Pladser i Byen. Efterat dette var passeret, havde han ikke mere ment, at det Mandat, Magi­ straten havde til at gennemføre den af Kommunal­ bestyrelsen vedtagne Plan, var ham tilstrækkeligt; han maatte vide, om Forsamlingen nu mente, at denne Autoritet var over Forsamlingen og kunde fremsætte et saadant Paabud, som man jo ellers kun modtager i en belejret By fra den militære Au­ toritet, som har overtaget Styret. Det var dette Sporgsmaal, han henstillede til Forsamlingen, ikke andet. Vilde Forsamlingen anerkende denne Myn­ dighed og vedtage, at Opstilling ikke maa finde Sted paa dc her angivne Pladser, saa vilde den ikke finde Sted. Men det var denne Forsamling, han henvendte sig til, det var fra den, han ønskede sine Ordrer, ikke ude fra Byen. Der var kommet en anden Vanskelighed frem ved, at det af Bygningskommissionen er blevet er­ klæret, at disse Plakatsojler maa anses for Bygnin­ ger og falde ind under Byggeloven. Dette er blevet betvivlet af Magistraten, men Sporgsmaalet er hen­ stillet til Justitsministeriet, som har afgjort det der­ hen, at Søjlerne er Bygninger og falder ind under Byggeloven. Dette volder nogle Vanskeligheder med Hensyn til Placeringen, idet han dog ikke kunde anerkende en Betragtning, som en af Klagerne har gjort gældende, nemlig den, at formedelst det var Bygninger, maatte Gaden betragtes som Nabogrund, og de almindelige Regler for Nabogrund derfor op ­ retholdes. Dette kan ikke holde Slik, for hvis Gaden var Nabogrund, maatte vedkommende ogalle andre ikke have Vinduer ud til den, medmindre de holdt deres Huse tilbage i en vis Afstand. Dette kan ikke være rigtigt. Men saadan en Forbitrelse smitter, og efterhaanden ophobede der sig en hel Bunke Kla­ ger fra Grundejere og andre, som har fundet sig forulempede. Derfor var det af Vigtighed at faa Sporgsmaalet afgjort, og afgjort snarest. De Folk, Kommunen har kontraheret med, kan ikke blive ved at gaa og vente paa at faa deres Papirer i Or­ den. De har nu henvendt sig til Magistraten om at faa Fristen for Betalingens Erlæggelse udsat, og det bliver man, saavidt han kunde skønne, nodt til at indrømme dem ; for naar man ikke kan skaffe Apparatet i Orden, kan man fornuftigvis ikke kræve Penge af dem. Men engang skal det i Orden, og 4

hele Meningen med, at han her havde fremlagt Sa­ gen, var, at han ønskede at vide, om Forsamlingen fremdeles fastholder de Principper, man gjorde gæl­ dende ved Vedtagelsen i sin Tid, nemlig at disse Plakatsøjler skulde afløse den almindelige Plakate- ring, at de skulde stilles op paa iøjnefaldende Ste­ der, og endelig at de skulde være til en vis Indtægt for Kommunen. Hvis Forsamlingen fastholdt sit Standpunkt, hvad han maatte gaa ud fra, kunde Magistraten forsaavidt kun glæde sig over den vakte Bevægelse; thi større Reklame for disse Søjler end den, der her var stillet paa Benene, kunde Magi­ syntes, at netop fordi det, som Borgmesteren sagde, er en gammel Sag, har det en vis Interesse at følge den i de forskellige Faser, den har gennemgaaet. Han havde gjort sig den Ulejlighed at undersøge den fra Bunden af, og da det syntes at være et Emne af stor aktuel Interesse, skulde han søge lidt mere udførligt, end Borgmesteren gjorde det, at klarlægge, hvorledes denne Sag er komme tfrem. De forste S p o r til Plakatsøjlerne gaar tilbage til 70eme, men det første Spor af dem i Borgerrepræ­ sentationen er fra 1 8 9 4 , hvor E S K IL D S A L O M O N bragte Sporgsmaalet frem, dengang Kioskerne var under Ventilation. Saa hvilede Sagen indtil 1901, da der den 7. Januar i Borgerrepræsentationen be­ handledes et Forslag fra Magistraten om Indførelse af Plakatsojler. Der blev sagt mange gode Ord ved den Lejlighed. E S K IL D S A L O M O N oplyste, at alle­ rede i 1890 havde Berlin 700 Plakatsojler. BE N ZON sagde, at man maatte sørge for, at de kom til at staa, hvor Færdselen var, for at de overhovedet kunde komme til at gøre Nytte, men at de dog nødig skulde være mere end 2 Alen tykke — man har altsaa allerede dengang været forberedt paa, at de vilde blive af ret anselige Dimensioner. Sagen gik til et Udvalg paa 7 Medlemmer, som granskede Sporgsmaalet, og det var aabenbart et vanskeligt Sporgsmaal, for det blev taget i 3 »Tempi«, inden Sagen var færdig. Den 27. Januar kom der en fore­ løbig Betænkning, hvori man skrev, at det laa Ud­ valget meget paa Sinde, at disse Plakatsojler blev saa kønne som muligt, og derfor vi'de man have offentlig Konkurrence. Borgmester B O R U P , som var en paa mange Omraader erfaren Mand, erklærede straks, at han i hvert Fald aldrig var truffet paa en kon Plakatsøjle, saa han ansaa det for ganske haab- lost at prove paa at løse den Opgave. Men Resul­ tatet blev, at det blev vedtaget, at der skulde ud­ skrives en Konkurrence. E S K IL D S A L OM O N var ligefrem rort, kan man se af Forhandlingerne, over sin egen Flothed, og sagde meget kønt derom, idet han gik med til, at Præmierne for Udka­ stene tilsammen skulde være 600 Kr. Saa kom der imidlertid et Ønske fra Akademisk Architektforening om ogsaa at være med i Legen, og medens det op­ rindelige Forslag havde været, at selve Udvalgets 7 Medlemmer og 2 af Magistraten skulde bedømme Udkastene, kom der nu et Ændringsforslag om, at det skulde være 2 af Magistraten, 2 af Borgerre­ præsentationen og 2 af Akademisk Architektfore­ ning. Dette Forslag har haft Levedygtighed, for det har holdt sig ned til vore Dage. Ved 2den Behand­ ling vedtoges dette Forslag, ogsaa de 600 Kr. Den 21. April 1902 kom den egentlige Udvalgsbetænk­ ning. Udvalget var kommet til det Resultat, at nu bor vi have Plakatsojler, ikke, tilføjes der, fordi man anser dem for nogen særlig Pryd for Byen, men den tidligere Form for Opslag er uskøn, forældet straten ikke have lavet. Overretssagfører BECK ER

EØBEIHåYHS

K o m k u n e ^

l i o t e k b b