Forskønnelsen_1916

og lidet hensigtsmæssig, og da Plakatsojler findes i de fleste Stæder af nogen Betydning i Udlandet ligesaa sikkert som Asfalt, elektrisk Lys og elek­ triske Sporvogne og mange andre rare Ting, ind­ stiller Udvalget, at det vedtages, at der skal være Plakatsojler i Kjobenhavn, og at der skal udskrives en Konkurrence. Dermed er Sagen foreløbig til Ende, der hviler nu Fred over den. Der har forøv­ rigt endnu ikke været nogen Mislyd, hverken Pres­ sen eller Foreningerne eller nogen anden havde blandet sig i Sagen. Men saa kom den fæle Mand, ALBERTI,*og kørte frem med Politivedtægten; for­ modentlig for at drille Kjøbenhavnerne, hvad han havde en vis Forkærlighed for, dekreterede han, at inden han vilde tage Bestemmelse om Plakatsøj­ lerne, skulde Politivedtægten kodificeres. Det var en lang Historie; igennem Aarene forhandledes der om Politivedtægten og samtidig om Plakatsøjlerne for at faa Bestemmelserne saaledes afpasset, at de kunde sættes ind i Politivedtægten. Endelig kom der i 1913 en Indstilling fra Magi­ straten angaaende Plakatsøjlerne og om offentlig Konkurrence. Man forhøjede Præmierne til 1000 Kr. . . . . Der var gjort, hvad der kunde gøres, for at faa de bedste Kræfter sat i Gang og for at faa saa gode Planer som muligt, og det Forslag, som alle­ rede var fremsat i 1902 om de 6, der skulde be­ dømme Planerne, gik igennem. De 6, 2 Medlemmer af Borgerrepræsentationen, 2 Medlemmer af Magi­ straten, hvortil sluttede sig 2 udmærkede Medlem­ mer af Akademisk Architektforeinng, traadte sam­ men, der opstilledes et Program , og der indkom, som oplyst af Borgmesteren, 75 Besvarelser. Disse blev, som det i Regelen sker, udstillet i Raadhus- hallen i 14 Dage, for at alle Byens Borgere kunde gøre sig bekendt med dem. Komiteen granskede og granskede og indstillede derefter, at et af Architekt B R AN D T tegnet Udkast skulde være Nummer 1. Magistraten kom med en højtidelig Indstilling, og Stadsarkitekten med en højtidelig Skrivelse, i hvil­ ken han forklarede, at han nøje havde gennemgaaet de 75 Besvarelser og var kommen til det Resultat, at Architekt B R AN D TS var absolut at foretrække. Derefter vedtog de stakkels enfoldige Borgerrepræ­ sentanter, som nu troede, at al denne Kunstfor­ stand, de havde faaet stablet paa Benene, maatte redde dem, hvis der skulde ske et eller andet, det, som alle de klogeste og kyndigste var enige om : at det skulde være Architekt BR AND TS Udkast, der skulde gennemføres, og nu skulde vi have Plakat­ søjlerne. Sporgsmaalet om Koncessionen blev na­ turligvis behandlet i et Udvalg, og der fremkom en Udvalgsbetænkning derom i 1914. Det var den 26. Ja­ nuar 1914, Forsamlingen vedtog at tiltræde Kon­ cessionen, og at det præmierede Projekt skulde lægges til Grund. Hvad selve Opstillingen angaar, udtalte Borgmester J E N S E N dengang, at det er og maa være Magistraten, der sammen med Politidirek­ tøren bestemmer, hvor Plakatsøjlerne skal anbrin­ ges; der var forskellige Hensyn at tage: de skal staa, hvor Folk færdes, der maa tages Hensyn til Ledningsnettet i Jorden o. 8. v. Der var i sir Tid vedlagt Sagen et Kort, paa hvilket med rode Prikker var angivet de forskellige Steder, hvor man kunde tænke sig Muligheden af at opstille Plakatsøjler. Det Sporgsmaal havde Udvalget meget fornuftigt ikke indladt sig paa, og Borgmesteren udtalte, at de rode Prikker paa det ophængte Kort betegnede, at paa de paagældende Steder vilde der være Plads til Plakatsojler, men at Opstillingen vilde ske paa de Steder, hvor Prikkerne stod, var ikke givet, det maatte man ikke fæste sig ved, det hele var ganske

løst, man havde kun givet et Vue over, hvor om ­ trent disse 55 Søjler kunde spredes. Dermed havde Magistraten rent og klart paataget sig Ansvaret for Plakatsøjlernes Opstilling, og derfor var der al mu­ lig Anledning til at skyde paa Pianisten, men han skulde straks sige, at han agtede ikke i dette Til­ fælde, i alt Fald ikke paa nærværende Tidspunkt, at bruge de store Kanoner; det kunde være, der var andre, som vilde gore det. 30. Marts 1914 blev der truffet Afgørelse med Hensyn til, hvilket af Til­ budene fra Koncessionssogerne der skulde antages, og det er altsaa det antagne Tilbud, man nu er be­ gyndt at fore ud i Livet, idet man har taget fat paa Opstillingen af Søjlerne. Det var en temmelig lang Tid, Selskabet har ladet hengaa, inden de har faaet begyndt, men som man ved fra Budgetudvalget, har Kommunalbestyrelsen paa Grund af Krigen ta­ get et vist Hensyn til de paagældende, og forment­ lig kunde derfor Kommunalbestyrelsen ogsaa for­ lange noget Hensyn fra Selskabets Side, hvad han senere skulde komme tilbage til. Saa langt var man altsaa kommen, til Marts 1914, uden at en eneste Røst havde hævet sig mod alt det, der var sket, Pressen havde været rolig, Kunst­ nerne var tavse, Turistforeningen anede man over­ hovedet ikke eksisterede i denne Forbindelse, kort sagt, der hvilede en idyllisk P'red over det hele, ind­ til Borgmester M A R S T R A N D begyndte at opstille Plakatsøjlerne; da brød, som man ved, Uvejret løs. Dette Forhold, at der, naar man stiller noget op i Kjøbenhavn, bryder et Uvejr los, er jo ikke noget absolut nyt. De Herrer Kunstnere maatte erkende, at deres Vej i Kjobenhavn ikke altid har været ro- senstrøet. Kaster man et Blik tilbage paa forskellige Ting, som er blevet stillet op i Kjobenhavn, ser man, at der har ligget et Hus hver eneste Gang. Der er Storkespringvandet. Henrykkelsen over det gav Anledning til alle de Nytaarsspektakler, som man senere gennem Aarene har haft paa Raadhus- pladsen; de begyndte ved Storkespringvandet. Der er Lurblæserne, og der er Fi n se n monumentet. Han fremsatte ikke hermed nogensomhelst Kritik overfor de paagældrnde Kunstværker, men næv­ nede kun det rene Faktum, at hver Gang der er stillet et eller andet op, er Kritikken der straks. For­ samlingens Medlemmer er ikke det allermindste bedre end de andre, de kritiserer ogsaa af Hjertens Lyst, naar de kan komme til det. Der er HOKUI'H Statue, som der er sagt meget om, der er Danmarks­ monumentet, der er Danserindebronden, som de korte omkring med, saa Vorherre maatte vide, hvor den tilsidst h avn ede........... Det var klart, at der, naar man skal opstille Pla­ katsøjler i Byen— og det gælder navnlig den gamle By —, maa gaas frem med megen Varsomhed, der maa tages Hensyn til Byens Karakter og til de næ­ ringsdrivende, men paa den anden Side selvfølgelig ogsaa til de Folk, der betaler Kommunen Afgift. Da man i sin Tid, i 1900, tog Sagen op, drømte E S K IL D S A L OM O N smukke Drømme om alle de Masser af Penge, der skulde strømme ind, og talte om, hvor meget man fik ind i andre Byer, saavidt han huskede 400,000 Kr. i Berlin; det var store Summer, det drejede sig om, de er desværre svun­ det betydeligt ind. Men selv om de vedkommende ikke betaler saa meget, skal der naturligvis tages Hensyn til dem. Opstillingen er overgaaet til 4. Af­ deling, til Vej- og Kloakanlægene, og unægtelig er ved dette Changement det Moment, aom Borgme­ ster J e n s e n i sin Tid omtalte, Hensynet til Led­ ningsnettet, kommet til at spille en mere fremtræ­ dende Rolle, end heldigt er ved en saadan Lejlighed 5