Forskønnelsen_1916

ved Forhandlingernes Slutning foreslaa Sagen hen­ vist til et Udvalg. B o r g m e s t e r JE N S EN bemærkede overfor BE CK ER , at hvis man vilde un­ dersøge Pressearkiverne fra de forløbne Aar, vilde man se, at Aviserne ikke tav stille, men at de netop fremhævede, hvad der saa ofte bliver fremhævet, naar en By begynder paa en ny Ting, som man har andre Steder, at nu kom Kjobenhavn heldigvis op paa Højde med de store Byer. Det var overfor den stærke Glæde, der var over, at Kjobenhavn skulde have Plakatsojler, at det Udvalg, Taleren selv var Medlem af, i 1901 udtalte, at naar man anbefalede det, var det saamænd ikke fordi man i og for sig troede, at Plakatsøjlerne vilde blive en Forskøn­ nelse, men man gik ud fra, at de var bedre end det, man havde, og at man burde organisere dette Forhold paa en bedre Maade. Men paa det Tids­ punkt var man fra alle Sider — i alt Fald alle de, der udtalte sig — enig om, at Plakatsøjler var det eneste saliggørende, og da man havde anvendt Pla­ katsøjler andre Steder, var det naturligt, at man ogsaa gjorde det her. Nu har det vist sig, at der paa enkelte Steder er opstillet Sojler, som passer mindre vel i Omgivel­ serne, og saa blev der sagt — og det var det, der foranledigede ham til at tage Ordet — at Stads- architekten udtalte sig i sin Tid, da Plakatsøjlerne blev præmierede og bedømte o. s. v., men, sagde B E CK ER , hvor er Stadsarchitekten bleven al? Ja, med Hensyn til dette maatte han sige følgende: I Efteraaret meddelte Koncessionshaverne, som jo har faaet Udsættelse med Afgiftens Erlæggelse un­ der Hensyn til Krigssituationen, at nu havde de faaet lavet en Model af den Søjle, der skulde stilles op, og de bad Taleren som Kommunens Repræ­ sentant overfor Koncessionshaverne om at komme ud at se paa den. Paa Forespørgsel, om Stadsarchi­ tekten havde set paa den, svarede de: Ja, det havde han, men han vilde iøvrigt blive inviteret til ved samme Lejlighed at komme ud at se paa den. Mo­ dellen stod paa en Tømrerplads ude paa Frederiks­ berg, og det første, Taleren sagde, da han saa den, var: Vor Herre bevares, den er jo alt for stor! Men baade Hr. B R AN D T, som er Fader til det antagne Udkast, og de øvrige Kunstnere og Architekter, som var til Stede, erklærede, at i den Henseende var der ikke noget i Vejen. Der var noget med Hensyn til Hatten, som man havde eksperimenteret noget med. Men Hatten hørte med til den præmierede Plan, saa man kunde ikke sige, at nu skulde den væk; hvad blev det saa andet end en brudt Søjle eller en Spids, en Sukkertop, og det var det, man ikke vilde have. De sagkyndige sagde til ham : De maa huske paa, at nu staar den som en graa Masse, men naar der kommer Plakater paa den, vil den se meget bedre ud. Saa saa han ikke mere til Plakat­ søjlerne, før de blev stillet op. Hvor de skal an­ bringes, er jo noget, der af mange forskellige Grun­ de maa bestemmes af 4de Afdeling, der jo omfatter alt det tekniske og forsaavidt ogsaa det rent æste­ tiske, som Stadsarchitektembedet er lagt ind under denne Afdeling. Den første Plakatsøjle, han saa stillet op, var den paa Vesterbrogade ved Colbjom - sensgade, og alle Forsamlingens Medlemmer vilde vistnok indrømme, at den paa det Sted ikke er for stor. Den staar under Træer — ganske vist er Træ­ erne nu bladløse og har været det i den Tid, den har staaet der — og den staar ved en bred Gade, ikke saa langt fra en stor Bygning. Og saa er der dette, at Terrainet falder ligefrem baade fra For­

tovet og fra Gaden ind derimod. Han blev beroliget ved at se den; det var mærkeligt at se den ret store Forskel mellem Virkningen af denne Søjle og Virk­ ningen af Modellen. Men han maatte naturligvis erkende, at der er nogle Steder, hvor de opstillede Plakatsøjler virker uheldigt. Det var f. Eks. højst rimeligt, at man ikke burde stille en Plakatsøjle paa Vandkunsten. Men saa frygteligt som der bliver skreget op om, forekom den ham egentlig ikke at virke. Han havde set Modellen virke langt skrække­ ligere andre Steder. M en d e t var v i s t n o k ri g­ tigt, at de r i k k e s k a l v æ r e n o g e n P l a k a t s ø j l e d e r h e n n e * ) , og i den Henseende troede han, at baade de æstetiske Interesser og Selskabets kom ­ mercielle Interesser kan mødes; for det var vist rigtigt, at der ikke er nogen særlig stor Fodgænger- trafik dér, som kan gøre det nødvendigt at have en Plakatsøjle paa den Plads. Nu er det rigtigt, at Kommunen har været lang­ modig overfor Koncessionshaverne. Paa den anden Side skulde disse, naar de endelig tog fat paa Sagen, dog være færdige indenfor en rimelig Tid, og der blev sagt til dem, at det skulde de være til 1. April i Aar. Det var rigtigt nok, at Kommunen har sikret sig at kunne forlange Plakatsojler fjernede uf en eller anden Grund, men Meningen har jo aldrig været, at man saadan skulde danse omkring med dem, som man har gjort med enkelte Monumenter. Det drejer sig her om et meget stort Antal, og hvis man skal blive ved at Hytte omkring med dem som i et Puzzlespil, bliver det let en kostbar Historie. Nu kunde man nok sige, at da Selskabet har haft den Kunstner, som har tegnet Søjlen, som sin Ar­ chitekt, kunde det maaske nok puu flere Steder have gjort det, som der er fremhævet burde være gjort, og som man har gjort paa Kongens Nytorv, nemlig foist at stille sin Træmodel op og prøve den, s&aledes at man først stillede den rigtige Søjle op, naar man fandt et Sted, hvor man var sikker paa at den ingen Skade gjorde. Det har man nu ikke gjort, og det kommer Selskabet naturligvis til at lide under i Retning af Forsinkelse af Sagens Gennemførelse. Men man maa dog se at faa Spørgs- maalene afgjort indenfor en nogenlunde rimelig Tid. Under den foreliggende Situation kunde det ve) forstaas, at Magistraten, naar der kommer en al­ deles bestemt Protest mod at stille Plakatsojler op paa visse Steder i Byen, altsaa paa hele Pladser, siger til sig selv: Ja, det maa vi spørge om Borger­ repræsentationen er enig i. Hvis man derimod havde sagt, hvad han havde forstaact var Menin­ gen, at der var forskellige Søjler, der stod uheldigt, og andre, som man frygtede kunde komme til at staa uheldigt, dersom man ikke tog de fornødne kunstneriske Hensyn og prøvede sig frem, og hvis man fra sagkyndig Side endogsaa vilde have til­ budt sine bona officia, saa vilde Magistraten natur­ ligvis med Glæde have modtaget dette og gerne have søgt at imødekomme den Opinion, der kunde være paa dette Punkt. Men saaledes ligger Sagen jo ikke for. Den ligger for som et Forbud, og man maatte altsaa vide, hvorledes man vilde stille sig til det. Forsamlingen stiller sig nu ganske, som Magistraten har stillet sig; den siger: vi har gen­ nem lange Tider beskæftiget os med dette Spørgs- maal, vi har Uget vor Beslutning, og vi har søgt at sikre os, saavidt det var menneskelig muligt, det bedst mulige Resultat med Hensyn til Opstillingen; i mi d l e r t i d v i s e r det sig, at m an paa f l ere S t e d e r i kke har vær e t he l di g, det er b e k l a g e ­ lig t, m en saa maa vi g ø r e det o m o g se at •j Frem hæ vet her. R ed. 7