Forskønnelsen_1916

ende, maa Bestyrelsen for Foreningen til Hovedstadens Forskønnelse for sit Vedkommende paa det bestemte­ ste hævde, at heller ikke den kan gøres ansvarlig for, hvad en tidligere Bestyrelse (i 1894) foretog sig. Om dette specielle Punkt skal vi iøvrigt henvise til, hvad vi har skrevet i For­ skønnelsen 1914, Side 18, og 1915 Side 23. * Hvad nu Sagens Realitet angaar, Plakatsøjlernes O p stilling , skal vi slaa fast, at det af Forhandlingerne i Borgerrepræsentationen fremgik, at Sagen — omend efter lidt Modstand nu glider ind i sit rigtige Leje, idet det fra alle Sider indrømmedes, at Sagen var grebet uheldigt an. Besty­ relsen, der den 22. Marts bebudede Afholdelsen af et offentligt Borger­ møde som Protest mod den stedfund­ ne Anbringelse af Søjlerne paa vore Torve og Pladser, har derfor anset det for naturligt og rigtigt at stille Afholdelsen af nævnte Møde i Bero, indtil Resultatet af det om Sagen nedsatte Udvalgs Arbejde foreligger. Endnu maa vi dog have Lov at frem­ sætte nogle Bemærkninger i Anled­ ning af, at det er bebrejdet Forenin­ gen, at den ikke paa et tidligere Tids­ punkt har taget A ffæ re .-------- At vi skulde have de omdispu­ terede Plakatsøjler, har jo været en Kendsgerning lige siden 1913. Af den da afholdte Konkurrence fremstod en Type paa Plakatsøjler, der af alle Parter blev betegnet som den bedste, og som i og for sig heller ikke kunde give os Anledning til nogen Bemærk­ ning. Bestyrelsen ansaa først sin Ind- skriden for paakrævet, da det ved Opstillingen af Søjlen paa Vandkun­ sten blev aabenbart. at Søjlerne skul­ de opstilles efter ganske uæstetiske Principper. Saavel Bestyrelsen som

stedse vist sig overmaade forhand­ lingsvenlig overfor Foreningen, men de Afgørelser, som den samlede Ma­ gistrat, der jo er den, der i sidste In­ stans tager Ordet, har truffet, lader egentlig ikke i nogen højere Grad skinne igennem, at det er med særlig Glæde, man hidtil har modtaget For­ eningens Henvendelser; vi behøver blot at minde om Nikolai Plads, Ve­ sterbros Torv og Frihedsstøtten. Og var den første Henvendelse, Besty­ relsen angaaende Plakatsøjlerne ret­ tede til Magistraten, ikke et Tilbud af bona officia?------- Fra et af Borgerrepræsentationens MedlemmersSide fremkom der nogle Udtalelser om, at Forskønnelsesfor­ eningen havde langt større og alvor­ ligere Ting paa Samvittigheden (o: end Plakatsøjlerne, som vedkommen­ de Medlem altsaa dermed erkendte, at Kommunalbestyrelsen havde paa sin Samvittighed), og blandt disse Ting, der skulde diskvalificere Fore­ ningen i Henseende til at tale med om det foreliggende Spørgsmaal, frem­ droges Storkespringvandet og Brøn­ den paa Vesterbros Torv. Hertil maa vi for sidstnævnte Punkts Vedkom­ mende bekende, at vi ikke forstaar, hvorledes Anbringelsen af R a s m u s H arboes smukke Brønd skulde kunne tynge Bestyrelsens Samvittighed. Saa- fremt det er det uheldige Murværk bag Brønden, vedkommende Medlem tænker paa, maa der gives Bebrejdel­ sen anden Adresse. Hvad Storke­ springvandet angaar. skal vi bemær­ ke, at ligesom Kommunalbestyrelsen ved enhver Lejlighed — bl. a. ogsaa denpaagældendeAftenunderBehand- lingen af en anden af Dagsordenens Sager — henviser til, at dette eller hint er vedtaget af en tidligere Kom­ munalbestyrelse, og at den siddende Magistrat og Borgerrepræsentation ikke har noget Ansvar i saa Hense- 10