Forskønnelsen_1916

lig gotisk stilstem t B yb illed e i K job en - havn. Hvad der er tilbage fra de forste Slægtled efter Reformationen, er overordentlig lidt. Overhovedet er hele det 16. Aarhundredes Ar­ kitektur saare svagt repræsenteret. Forst fra og med Slutningen af Aarhundredet har Byen igen Bygningsværker af Betydning og det til Gengæld saadanne, der den Dag i Dag er med til at give Byen Karakter. Allerede i 17de Aarhundredes Begyndelse udvidede K r i s t i a n IV Byen stærkt med hele Omraadet mellem Gothersgade og Kastellet. Her lod han det regulære Nyboder anlægge. I 1618 paabegyndtes desuden Anlæget af Chri­ stianshavn i Form af de fem Sider af en regu­ lær Ottekant; Planen folder sig op ganske symmetrisk til begge Sider for Torvegade som Midterakse. Denne regelrette og tvungne Be­ byggelsesplan med snorlige Gader, der skærer hinanden under rette Vinkler, staar i største Modsætninger til den ældre Bys maleriske Uregelmæssighed. I det symmetrisk ordnende og fordelende i Christianshavns Byplan afspej­ ler sig en Tankegang, der stammer fra en helt anden Kulturkreds end det nordisk-gotiske, nemlig den antikke. Denne Tankegang og Smag var med den italienske R e n a i s s a n c e igen kommen til Ære og Værdighed. Den gør sig gældende ogsaa i det enkelte Bygnings­ værk, her i Danmark dog først paa tydelig Maade fra Midten af 16. Aarhundrede. Men særlig fra Aarhundredets sidste Tiaar begyn­ der det Nye kraftigere at gøre sig gældende, omend længe endnu med Bibeholdelse af nor­ disk Hang til fri usymmetrisk Behandling af Helhed og Enkeltheder og med stadig Benyt­ telse af Træk fra hævdvunden nordisk Bygge­ sæt. Mindst mærkes det Nye i Kirkearkitekturen. Kirkebygningen er i sig selv, i sin hele Type, antik Arv, komponeret symmetrisk i Plan, Op­ bygning (Snit) og Endefagader. Den var ende­ lig i Konstruktion og Formsprog saa fuldt ud­ formet i den gotiske Periode, at den mærke­ lig længe modstaar Renaissancens nye Stil­ krav. Trinitatis Kirke, paabegyndt 1637, treski­ bet med gotiske Hvælvinger, spidsbuede Vin­ duer og Stræbepiller viser det. Rundetaarn opført som Observatorium, af H a n s S t e e n - w i n k e l d . y . er derimod originalt. Dets Trap­ pemotiv stammer fra fransk Renaissance-Ar- kitektur. En mere moderne Kirke er Holmens, der 1641 fik sin nuværende Skikkelse som et græsk Kors med glatte og fladtspændte Renais- sancehvælvinger. En smuk og karakteristisk Prøve paa Tidens Ævner for Taarnarkitektur

(Trap: Kjobanhavn).

R o s e n b o r g S lot.

23