Forskønnelsen_1916

streget i Port, A l­ tan og Pragtvin­ due. I videre For­ stand er hele Mid­ terpartiet behand­ let som en Helhed; det springer lidt frem (som Risalit) og prydes med Pi­ lastre.Nyt er, at tid­ ligere Tiders hojt- stærkt betonet gen­ nem hele Anlæget. Mod Kongens Ny­ torv er Fagadens Midte ligeledes saare stærkt under- position strængt til Akserne. Særlig Midteraksen er

Tegning af Kr. K ongelad.

Grev Frijs’ Palæ ved Frederiksholms Kanal.

opmurede Gavle er opgivne, Tagene afval- mede og at de taarnagtige Pavilloner mang­ ler Spir.DenneBygning er i absolut Lige­ vægt; dens Façade virker ved uforstyrret Ro og det Hele har faste og sikre Omrids. Form­ sproget (i Portaler, Pilastre) er mere klassisk korrekt end Renaissancens havde været det. Ganske samme Arkitekturopfattelse og Formsprog gaar igen i andre af Tidens for­ nemme Boliger, i Adelens Palæer, som T h o t t s Palæ bygget ca. 1685 for N i e l s J u e l ; dets Façade beherskes helt af Pilastermotivet. Dette Palæ er igen i Ydre ret nøje beslægtet med Operahuset, nu Rigsdagsbygningen (oprinde­ lig lavere) ca. 1700 af V. F. v. P l a t e n , og no­ get fjærnere med Reformert Kirke fra 1688- 89. Denne Kirke efter nederlandsk-tyske For­ billeder er den første

forst en renere italiensk Smag ind i Landet og med den folger igen den mere moderne Byg­ ningskultur. der allerede var udviklet af de store italienske Renaissancearkitekter (først og fremmest af P a l l a d i o ). Denne nye Retning kom dog nærmest til os over Holland og Nord­ tyskland og i stærkt tillempet Form. Barok­ kens forste Periode i Danmark kaldes ofte for »den hollandske Klassicisme«. Skønnest og klarest udfolder den nye Arki­ tekturretning sig i G y l d e n l ø v e s Palæ, nu Charlottenborg. opforst 1672—83 af E v e r t J a n s - s e n . Det er i tre høje Fløje med en lavere Forbindelsesfloj ud mod Haven. Fagaden flankeres af to fremspringende Pavilloner — det Hele er nærmest i Smag med Samtidens hollandske Landslottc. Palæet holder sig i Kom­

Langside. 1703—04 opførtes Citadelskir­ ken efter samme Princip, der er et af den protestantiske Kirkes Indskud i Kirkebygningskun­ sten. Forøvrigt var det kun naturligt, at det i denne Periode, hvor Centralanlæ- get stod som Kirke­ bygningskunstens egentlige Ideal, lyk- Kirke i Kjøbenhavn med Ordning efter Tværaksen og følge­ lig med Indgang midt for den ene

Si Petris Kirkes Urtegaard.

T tg n in g »IJ .T . H in it n .

(Trap: K jobenhavn).

26