Forskønnelsen_1916

- 60) er ganske ens, med kraftigt led­ delte Fagader, kronede af Balustrader med Vaser og Statuer og placerede mellem lave Sidefløje (oprindelig kun i eet Stokværk). Her var naaet den virkelig store Pladskunst. — I For­ længelse af den ene Tværakse afslut­ tedes Udsigten af den af E i g t v e d paa­ begyndte Frederikskirke, et Central­ anlæg efter Barokkens bedste Mon­ stre. Paa samme Maade lægger E i g t ­ v e d Christianskirken (1755 56), der i Plan og indre Anordning er noje beslægtet med den ældre Reformert Kirke, for Enden af Strandgade paa Christianshavn. Forkærligheden for Orden og lige­

Heerings Hus i Overgade n. V.

vægtig Fordeling af et Bygningsanlægs Masser gaar igen i E i g t v e d s Frederiks Hospital med de aabne Anlæg ud mod begge Gader (Bred- og Amaliega- de). Samme aabne Anlæg anvender han ogsaa i Prinsens Pa­ læ ogKoncertpalæet. Motivet stammer fra fransk Slotsarkitek­ tur. For det store Palæ indbygget iGadelini- en har Kjobenhavn ogsaaen andenType i det B e r n s t o r f f - s k e og det D e h n - s k e Palæ i Bredgade ( E i g t v e d ? ). Beteg­

Domhuset,

nende for Tidens fornemme Patricierhus er den tidligere Fødselsstiftelse i Amaliegade, op­ ført c. 1750 af L. T h u r a h som hans egen Privat­ bolig. Flere beslægtede Huse af samme Grund­ type findes i dette Kvarter. Hertil hører ogsaa Nybrogade 12. Var Fagaden lang nok, kunde den faa to sideordnede Fremspring som i den sam­ tidige S t a n l e y s Gaard paa Christianshavn og den noget yngre H o l m b l a d s k e Gaard, Sølv­ gade 38. Større Bygninger som det L i n d e n c r o - n e s k e Palæ, Hjørnet af Bredgade og St. Annæ Plads, havde Plads til baade Midter- og Hjørne­ fremspring. Imidlertid arbejdede en ny Smagsretning sig frem henimod Aarhundredskiftet. Med Rococcoens Eneherredømme er det forbi. End­ nu holdt man fast ved dens almindelige Reg-

Slutterigaden med de to Murbuer.