Forskønnelsen_1916

I Sølvgades Kaserne (1765—69) med det dristige og glimrende Indgangs­ parti fik J a r d i n endnu ikke ret Lejlig­ hed til at vise det Nye. I Havepavil­ lonen ved C h r i s t i a n V I I ’ s Palæ har han derimod skabt et yndefuldt Vid­ nesbyrd om sine Tanker over, hvor­ ledes antike Arkitekturformer rettelig burde anvendes. I etomtrentsamtidigt Beboelseshus, nuværende Gule Palæ i Amaliegade (1764), antyder han in­ denfor Barokkens hævdvundne Ram­ me, det nye Formsprogs Anvendelse i denne Art af Bygninger. Efter Bran­ den 1795 byggedes der overordentlig meget. Det gamle Kjøbenhavn bærer endnu Præg deraf. I C. F. H a r s d o r f f Nederst: Kaadhusgaarden (M .N yrop) med Bjorne- Fontænen (Th. Bindesboll og Joakim Skovgaard).

G a m m e l t o r v 18.

1er og Teorier, med Fordringer­ ne til Rcgclmæssighed og Sym­ metri. Men man begyndte at vende sig imod Barokkens og Rococcocns dekorative Væsen, mod det Falske og Uægte i den, at den, for at opnaa overrasken­ de og stærke Virkninger med dekorative Midler, ofte kom til at tilslore og udviske det væ­ sentlige i en Bygnings Funktio­ ner: Det bærende og det baar- ne. Man begyndte at fordre, at Sojleordnerne igen skulde ind­ sættes i deres gamle Værdighed og ut cn Bygnings Funktioner skulde være klart udtrykte. Disse Idealer havde man nu fundet i den antikke Arkitektur. Den blev Forbilledet for en ny Retning. K la s s ic ism e n , og- saa nærmest en formel Stilart, fordi den i det væsentlige — i Plan. Opbygning og Façade stadig bygger paa Barokken og dens Udlobcr Rococcoen. Med Franskmanden N. J a r d i n fik denne Retning langsomt Fod­ fæste i Kjobenhavn op gennem Aarhundredets sidste Tredje­ del. 32