Forskønnelsen_1916

Blindeinstitutct.

end under beskednere Former: Dc findes over­ alt i det gamle Kjøbenhavn, paa GI. og Ny Torv, i Kronprinsessegade, Vestergade (f. Eks. Nr. 5). paa Christianshavn (f. Eks.Torvegade 12). Men ved Siden af disse særkultivcrcdc Huse har dc to i den ældre Barokpcriodc skabte Typer for det store Borgerhus: Huset mcd Gavlkvist og Huset med Fronton levet videre i bedste Vcl- gaaende (Nybrogadc). Ofte er dc ganske prunk­ løse og jævne, undertiden, som Minde om den store Arkitektur, med fremspringende Midter­ parti, oftest dog med helt glatte Facader. Kun en Gesimsform, et Profillcd eller cn Stump Frise antyder, i hvilken Stilperiode dc er blcvnc til. Og dog er der fra Klassicismen yderst stil­ fulde Bygninger af begge disse Typer. Af Kvist- hustypen saaledes H e e r i n o s Gaard paa Chri­ stianshavn (1785) mcd det herlige Gaardparti. Den Linie, Klassicismen mcd C. F. H a n s e n kom til at følge i Kjøbenhavn, laa mere i Fort­ sættelse af P. M e y n end af H a r s d o r f f . Hans Arkitektur har Tyngde, som den cngclsk-pal- ladianske, og hans Formsprog er som dens voldsomt. H a n s e n s Virksomhed i Kjøbenhavn faldt i 19de Aarhundrcdcs Begyndelse. Det gamle Raad- og Domhus mcd Arrestbygning (1805—17) viser hans Evne til at tumle med store Bygningsmasser paa et ujævnt Terrain og cn vanskeligt formet Grund med Gade igen­ nem, og trods alt — skabe cn stor og sam­ let Helhedsvirkning. Facaden mod Ny Torv er betegnende for hans Manér: Store rolige Vægflader; samlet, næsten eksplosiv Virkning 33

fik Retningen en begavet dansk Foregangs­ mand. Hans Kolonadepaa Amalienborg er ene- staaende ved sin skønne Opfattelse og Gen­ givelse af den ioniske Stil. Det er den græske Arkitektur Harsdorff elsker, og hvis Udtryks­ former han søger at anvende paa det 18. Aar- hundredes Bygninger. Men han er her i sine Privatbygninger henvist til eet Motiv: Den græske Tempelfront. Han bruger den frit som fra 1797—99 i E r i c h s e n s Palæ (nu Handelsban­ ken), i Pilasterform paa P e s c h i e r s Gaard (nu Landmandsbanken) fra 1795,oprindeligetStok- værk lavere. Overalt gennemarbejder han En­ kelthederne i Søjler, Frontoner og Gesimser, overordentlig følsom for deres Funktioner. H a r s d o r f f og hans Samtidige har efterladt mange Privatbygninger rundt om i Kjøbenhavn, lidt spinkle og zarte i Karakter, ikke uden Til­ knytning til fransk Louisseize. Saaledes Ny­ gade 7, Amagertorv 29 og Gammeltorv 18. Hans Elever lod dog ofte Pilastrene fare og foretrak store rolige Murflader og kraftige En­ keltheder. De bruger faa Fremspring — ofte kun Midterrisalit eller to Fløjresalitter. Den vandrette Leddeling understreges absolut stær­ kest. Ved Vinduesindramninger betones Mid­ ter- eller Fløjpartierne. Arkitekturen kommer under Paavirkning af den engelsk-palladianske Skole, der havde opdyrket det brede og kraf­ tige og stod Romerne nærmere end Grækerne. Ypperlig i denne knappe, klare Stil er allerede Kirurgisk Akademi (1783 -87) af P. M e y n . Utallige Privathuse har samme Stiltræk, om