Forskønnelsen_1916

findsomme og morsomme Detalje. Disse Træk gaar i større Forhold igen i N y r o p s Raadhus (1894— 1903), et frodigt Værk, hvor Paavirkning fra mange Tider og Lande alligevel er bleven sammenarbejdede i et nordisk Sind. Retningen lever videre bl. a. i et Værk som Studenterfor­ eningen ( P l e s n e r ) . Af de mange nye Kirkebygninger er Kirken paa Vesterbros Torv ( N y r o p ) og Andreaskir- ken (M. B o r c h ) , hver for sig betegnende for de to Retninger. Overhovedet er det værd at lægge Mærke til, at samme Arkitekt meget godt kan arbejde paa begge Maader, men i Almin­ delighed vil hans Evner og Temperament give sig klarest Udtryk i een af dem. I store Arki­ tekturanlæg, som Rigshospitalet ( B o r c h ) og Bispebjerg Hospital ( N y r o p ) vil begge Retnin­ ger naturligt mødes. Hvad hidtil er nævnt, er Værker af den fø­ rende Arkitektur. Men de forsvinder i Mæng­ den af Bygninger fra Kjøbenhavns store Vækst­ tid i den sidste Menneskealder. Det begyndte i 70’erne med Godtkøbskopiering af Renais- sancemotiver. Det var S tukp e riod en (Na­ tional). Den gør sig særlig stærkt gældende i Privatarkitekturen (Frederiksborggadekvarte- ret, Gammelholm), og Forvirringen paa Privat­ boligens Omraade har været uhyggelig. Det vanskeligste Problem er Klaringen af det store Etagehus. Her har den nordiske Retning utvivl­ somt, ved sin større Bevægelsesfrihed, ydet

er derved stadig i Pagt med Verdensarkitek- turen ligcfra Rcnaissancens, ja fra Antikkens Dage. Han føler stadig k la s sisk for Arkitek­ tur. Men ogsaa hans Sans for ældre n o rd isk Arkitektur, med dens usymmetriske Forskyde- lighed i Plan, Opbygning og Façade, var vakt. Fra H e r h o l d t s Dage kan da, stærkere eller svagere, ogsaa i Kjøbenhavns Arkitektur, for­ følges to Hovedretninger i moderne dansk Bygningskunst, den klassiske og den nordiske, begge nærede ved Studier af ældre, baade ita­ liensk og nordisk Arkitektur; de optræder undertiden udpræget hver for sig, men modes ogsaa ofte i samme Bygning, dog saaledes at den ene eller den anden Retning altid vil have Overlaget. Et Hovedværk er H. B. S t o r c k s Abel Katrines Stiftelse (1886). Den horer afgjort til den k la s s isk e A rk itek tu r re ln in g . Den klassiske Retning laa bedst for det ældre Slægtled. Det ses i den mærkelig europæiske, internationale D ahlerups Værker: Kunstmu- sæet (1889 96), og i hans Hovedværk: Det kgl. Teater (1872 74). Det ses i Industrifor­ eningen (V. K lein ), Videnskabernes Selskab (V ilh . P etersen ), og Retningen lever videre bl. a. i H aoemanns Kollegium (A lb . J ensen ). Men af de ældre havde H. J. H o lm i selv­ stændige Arbejder som Diakonissestiftelsen (1876), Kapellet paa Vestre Kirkegaard (1892) optaget n ord iske Elementer, idet han her be­ nyttede ældre danske Motiver, medens han

ellers idet Store ogHe- le blev staaende paa den klassiske Ret­ nings kompositionel­ le Standpunkt. Gen­ nem sin Lærervirk­ somhed paa Akade­ miet vakte han imid­ lertid hos det yngre Slægtled en Begejst­ ring for det nordiske, der i 19. Aarh.s Slut­ ning skuldefaa cn fro­ dig Udvikling. Det be­ gynder i Kjobenhavn med Landsarkivet paa Jagtvejen af M. N y r o p (1891 92). et usym­ metrisk Arkitekturan­ læg. forskydeligt i Plan, Opbygning og Façade, med rig Ud­ nyttelse af de forskelli­ ge Materialer, og hvor der allerede er lagt en vis Vægt paa den op­

mest (Aahusene, Vo- drofslund, St. Marcus Allé, P lesner og A. C lemmensen ), lige­ som denneRetningog- saa er praktisk anven­ delig til villamæssige Huse (Kristianiaga- de). Men ogsaa med den klassiskeRetnings Midler er opnaaet smukke Resultater (som i Stockholmsga- de, A. C lemmensen ). Paa Modsætnings­ forholdet mellem de her viste to Grund­ opfattelser af Arki­ tektur hviler moderne dansk — og ogsaa kjobenhavnsk Byg­ ningskunst. Af den Maade, hvorpaa dette Modsætningsforhold løses, afhænger dens Udvikling ¡Fremtiden.

Tegning af Alfr. Larsen.

(T rap: K jobenhavn).

St. Andreas Kirke, set fra Bartholinsgade.