Forskønnelsen_1916

TIDSSKRIFTET „FORSKØNNELSEN“

D EN grafiske Fremstilling af Medlemsan­ tallets Svingninger, der fandtes i Tids­ skriftets Hefte 7-8, er, naar den gaas efter med kritisk Forstaaelse, god at faa Forstand af. Den jævne Synken af Kurven fra 800 til 300 i de første ti Aar — fra Foreningens Stiftelse til Storkespringvandets Opstilling? — synes at bære Vidne om, at Foreningen i disse ti Aar har været ude af Stand til at faa Føling med Publikum. Dens Stræben har mere gaaet ud paa atforskønne Hovedstaden end paa at vække den store Almenheds Forstaaelse af, hvad der gør en Hovedstad skøn. Hvorvidt Storkespring- vandet bidrog til at forskønne Amagertorv, kan der være delte Meninger om. De aller fleste vil hævde, at Opgaven ikke er løst, at Fontænen tværtimod skænder eller i alt Fald skæmmer Torvet; men der er adskilligt, der taler for, at denne offentlige Mening mere beror paa et en Gang fastslaaet Dogme end paa en virkelig Overbevisning om, at Værket er mislykket. Der har, saa langt jeg kan huske tilbage, hævet sig »stærke« Røster for at faa »Hesten« fjernet fra Kongens Nytorv. Et omkring det 19. Aarhun- dredes Midte (da alt skulde være paavirket af græsk Klassicisme for at være godt) opstaaet Dogme havde stemplet den som et meget maa- deligt Kunstværk, og til Trods for, at selve T h o r v a l d s e n i den mellemliggende Tid har været stemplet som en Middelmaadighed, en Epigon, en Efterligner uden original Opfattelse, har Dogmet om Hestens Siethed og Latterlig­ hed holdt sig indtil Dato. Men blev Spørgs- maalet om dens Fjernelse for A lvo r rejst, vilde da nogen virkelig have det gjort? Jeg tvivler stærkt derom, men ikke om, at enhver med nogen virkelig kunstnerisk Autoritet vilde nedlægge den alvorligste Protest derimod. Gan­ ske ligesaadan med Storkespringvandet; det hører nu — med sine mulige kunstneriske Mangler — med i Gadebilledet og vilde bittert savnes, hvis det blev taget bort. Naar jeg. følgende Tidsskriftets stadig gentagne Appel: Ethvert Medlem kan skaffe et nyt Medlem, har opfordret en Bekendt til at melde sig ind, har jeg af og til mødt den Bemærkning: Jaf hvis Foreningen vil sørge for at faa Storke­ springvandet fjernet. Selvfølgelig en ganske umulig Betingelse, men et Bevis for, hvor van­

skeligt det er at udrydde Dogmer. Imidlertid betegner Storkespringvandet det forste Punkt, hvor Foreningen kom i Kontakt med det store Publikum, og enhver, der er gammel nok, vil vidne, at denne Kontakt mest af alt mindede om »Bjørnen der lob Panden mod og drak den fiygtelige Skalle«. Fra dette Tidspunkt op til 1906 er Mcdlcmsantallct stationært. 300 Ide­ alister holder trofast ud og venter paa bedre Tider, der da ogsaa kommer i Aaret 1907, hvor Kurven gor et næsten lodret Hojdcspring, »det første Resultat af den nye Bestyrelses Arbejde«, som det lakonisk hedder i den ledsagende Tekst. Dette Arbejde indvarledes ved et offent­ ligt Møde i Odd-Fellow-Palæet, hvor Forenin­ gen vist for første Gang sætter sig i direkte Rapport til Almenheden. De følgende tre Aar er Stigningen jævn fra 1100 til 1200, men derfra bliver den atter brat, de følgende fem Aar viser en gennemsnitlig Tilvækst af ca. 200 Medlem­ mer om Aaret. Det er værdt at lægge Mærke til, at dette Resultat falder sammen med Ud­ givelsen af Tidsskriftet og Bogen om Kjobcn- havn. Det er den vedvarende Føling med Med­ lemmerne, der holder disse fast, samtidig med, at der gives dem et Overbcvisningsmiddel i Hænde ved Hvervning af nye Medlemmer. De foreliggende fem Aargangc af Tidsskriftet, der heldigvis mere har sin Styrke i det kvalitative end i det kvantitative, udgør en smuk Billcd bog, som det er en Glæde at eje, samtidig med at de opfrisker Minder om Episoder i Byens Historie, i hvilke Foreningen har haft Lejlig­ hed til at vise, hvad den kæmper for og hvad den kæmper imod. Se som Eksempel paa det sidste Plakatsøjlen paa Vandkunsten, paa det første R a sm u s M a rm o r s Brønd, der staar næ­ sten symbolsk paa Vesterbros Torv. Med Vel­ lyst kvæler den nyfødte Herkulcs de smaa Hugorme, som er sendt for at dræbe ham, et Varsel om hans Besejring af den mangchovede Hydra. Den Hæslighcdens Hydra, som i de sidste 45 Aar næsten uhindret har haft Lov til at hærge Kjobenhavn, har ogsaa mange Hoveder. Gid det maa lykkes Foreningen at faa dem hugget af. Et helt daarligt Vaaben i denne Kamp er »Forskønnelsen« næppe. Lad ua be­ holde det, og lad oa bruge det. & #

37