Forskønnelsen_1916

Vi slutter os i denne Henseende ganske til det af Giveren udtalte Ønske, idet vi beder vore Medlemmer skænke os Billeder fra Ho­ vedstaden. Vi bemærker i denne Forbindelse, at selv Billeder af ganske ny Dato fra Byens Gader og Pladser har Interesse for os, ikke saa meget i selve Øjeblikket som senere i Tiden, naar Byen paany har skiftet Udseende. For­ eningen tæller sikkert blandt sine Medlemmer talrige Amatørfotografer. Disse vilde glæde os meget, om de vilde sende os Kopier (uopklæ- STILARTERNES HISTORIE. Grundrids af Or- namentikens og Architekturdekorationens Udvikling fra de ældste Tider til vore Dage, Tekst og Tegninger af C hr . A xel J ensen og E. R ondahl . (Jul. Gjellerups Forlag). Hvad er Stil ? Hvor ofte støder man ikke paa dette Udtryk i Omtalen af al Slags Kunst, saavel den bildende som den byggende. I Spidsen af nærværende Hæfte analyserer saa- ledes Kunsthistorikeren V ilh . L orenzen de Hovedprinciper, efter hvilke den kjøbenhavn- ske Bygningskunst har udviklet sig gennem Tiderne, og paaviser, hvorledes de k jøb en - h avn sk e Bygninger afgiver Typer for de for­ skellige Tidsepoker i Bygningskunstens Hi­ storie. Paa særdeles anskuelig Maade vises det, hvorledes de forskellige Stilarter lader sig ud­ lede a fA rch itek tu ren s Ytringsformer i Faca­ dernes Opbygning og deres ornamentale De­ koration. Imidlertid er Architekturen jo ikke den eneste Kunstform, i hvilke de skiftende Tiders ideelle Stræben giver sig Udtryk. Saa­ vel Malerkunsten som Billedhuggerkunstener Stilsvingninger underkastet, og i ikke mindre Grad er de i det daglige Liv brugte Genstande — det gælder Møbler og Husgeraad, Klæder og Smykker, Haandværk og Vaaben — et Ud­ tryk for en given Tids kulturelle Standpunkt. Hvad er da Stil, og hvorledes erkender man den? Til Besvarelse af disse Spørgsmaal har den danske Literatur hidtil savnet en almen­ fattelig og nogenlunde fyldig Fremstilling, og det til Trods for, at navnlig de senere Aar har været rige paa populære Værker om mangfol­ dige Emner. Saavel Fagmanden som den inte­ resserede læge Læser har derfor været henvist til at søge sin Viden i udenlandske Værker, hvor dog efter Sagens Natur specielt Kunsten i Danmark kun har været sparsomt repræsen­ teret. At samle og udgive et dansk Værk om Stilarternes Historie er derfor en særdeles for­

bede) af de i deres Samling værende Plader med Motiver fra Kjobenhavn. Og skulde De eje Billeder fra andre Byer i Danmark eller Ud­ landet, Billeder fra Gader og Pladser, enkelte Bygninger af architektonisk Interesse, smukke Detailer som Porte og Gavle, Brønde, Søjler etc., vilde det ogsaa være os en Glæde at modtage saadanne Billeder (eventuelt ogsaa i Form af Postkort). Vi vilde maaske af og til kunne bruge et af dem til at sætte i »Forskønnelsen«. Det er jo altid rart at have noget kønt at se paa. tjenstfuld Opgave. Aarsagen til, at det hur varet saa længe, inden nogen dansk Forsker har vovet sig i Kast med den, er vel nok den nærliggende, at Opgaven har skræmmet ved sin Vanskelighed, og det maa ogsaa erkendes, at Vanskelighederne baadc er mange og store. Naar det første danske Værk om Stilarternes Historie skulde udgives, var det naturligt at belyse Stilforskcllighederne væsentligst ved Eksempler hentede fra dansk Kunst, men vort eget Lands Stilhistorie er endnu langtfra til­ strækkeligt udforsket. Det var derfor en overmaade fortjenstfuld Handling, da for et Par Aar siden Kunsthisto­ rikeren, Magister C hr . A xel J ensen i For­ ening med den fornylig afdøde Overlærer ved Teknisk Skole E. R ondahl udgav det Værk. hvis Titel staar over disse Linier. Det har væ­ ret Forfatternes Maal at gøre Rede for hver Stilarts særlige Kendetegn og skiftende For­ mer, idet Hovedvægten er lagt paa at gøre Fremstillingen historisk og forklarende mere end æstetisk og dømmende, ligesom Forfat­ terne vel henter deres Eksempler fra samtlige europæiske Lande, i hvilke Stilformcrnc er skabt, men dog særlig fremhæver de Linier, der fører til vort eget Land. En Stilarternes Historie i Ordets egentlig­ ste Forstand er Værket vel ikke, idet Fremstil­ lingen kun omfatter Ornamentik og den der­ med nøje forbundne architcktoniske Dekora­ tion. Til Maler-og Billedhuggerkunstens Stil- former henvises kun og kun i al Korthed i de Tilfælde, hvor Forstaaclse af Stiludviklin- gen uden noget Kendskab til Figurkunst ellers vilde glippe. Begrænsningens Kunst er som bekendt en vanskelig Kunst, og i Evnen til Begrænsnin­ gen ligger Spiren til al Mesterskab. Ved at be­ grænse Stoffet til kun at omfatte Architektur og Ornamentik er det imidlertig her lykkedes 39

LITTERATUR