Forskønnelsen_1916

fremragende Seværdighed for Byen. Ved at give Baadene passende Anløbssteder ud for de til­ stødende bebyggede Kvarterer, kunde Ruten sikkert ogsaa faa nogen Betydning for Trafiken mellem disse. Den eneste Betænkelighed, man kunde nære mod Sejladsen, var den, at den aabne Forbin­ delse med Havnen kunde medføre, at Højvan­ de ved Lejlighed trængte ind i Voldgraven og oversvømmede de paa sine Steder noget lave Bredder. For at formindske Ulempen herved maatte Gennemsejlingsaabningerne ikke gøres bredere og dybere end nødvendigt samt for­ synes med Stemmeporte, der kunde holdes lukket, naar Baadene var holdt op at sejle om Vinteren, paa hvilken Tid af Aaret Højvande er hyppigst. Om Sommeren kunde man lukke dem. naar Vandet i Graven var steget til den Højde, der uden Fare kan taales, vistnok 1'/* Meter over daglig Vande; den gennemgaaende Sejlads maatte da ophøre, til Vandet var faldet igen til samme Højde, men da Højvande om Sommeren gerne indtræffer med køligt og uro­ ligt Vejr, vilde Trafiken næppe lide meget derved. BROER OVER GRAVEN. En saadan Sejlads kræver endvidere, at baade den gamle og de nye Vejforbindelser over Voldgraven forsynes med Broer med pas- sendeGennemsejlingsaabninger, der ikke maa have for kneben fri Højde, for at Baadene kan blive noget bekvemmere for Publikum end de, der nu befare Søerne og Havnen. Med en fri Gennemsejlingshøjde af 2,om (den nye Ny­ havnsbro har l,i&m)vil man faa Kørebanerne paa Broen i ca. 3,i m, hvad der vil sige, at den nye Forbindelsesvej ved Amagerport maa løftes ca. l,o m ved Gennemsejlingsaabningerne, hvad der jo ingen Vanskelighed vil være ved. Man maa ikke her gentage den Fejl, man begik ved Dronning Louises Bro, hvor man for at faa den tvivlsomme Tilfredsstillelse at føre Gadehøjden igennem, gjorde Gennemsejlingsaabningerne saa lave, at al Sejlads med bekvemme Fartøjer er umuliggjort. FORBINDELSERNE OVER FÆST­ NINGSTERRÆNET. A lm in d e lig e B etrag tn inger. Angaaende de nye Forbindelser over Vold­ graven skal det i Almindelighed bemærkes, at de bor forstyrre Voldterrænets Karakter saa lidt som muligt og derfor anlægges som Vejdæm­ ninger af passende, ikke for stor Bredde med

Del af Voldparken, om Udenværkerne, o: den lave Vold med de 9maa Rcdaner, der ligger mellem Stadsgraven og Forgraven, kunde ind­ drages i Anlæget og blive tilgængelige for Publikum, idet der her kunde blive en over­ ordentlig smuk Spadserevej med Udsigt over mod den ikketilgængelige Del af Hovedvolden. Men det kræver, at de Magasiner for Spræng­ stoffer. der nu ligger i Rcdanerne. flyttes an­ detsteds hen, cn Foranstaltning, der iøvrigt er meget onskelig af andre Grunde. SEJLADS I STADSGRAVEN. Det ualmindelig store Vandareal i Parken giver sjældent gunstige Betingelser for Sejlads i denne. Der bør være Adgang til Sejlads dels med egne eller lejede Robaade og dels med Motorbaade i faste Ruter, der i den ene Retning helst skulde fortsættes til den indre By og i modsat Retning helt ud til Langelinie. For at dette kan lade sig gøre, maa der ved begge En­ der af Voldgraven tilvejebringes Forbindelse med Havnen. Helt nede ved Langebro er det nu udelukket at faa en saadan Forbindelse, baade fordi Kommunens Badeanstalt ligger i Vejen, og fordi der i Kajgaden findes en større dybtliggende Kloak. Derimod kan Forbindel­ sen tilvejebringes ved at grave igennem fra Hjørnet af Christianshavns Kanal ved den øst­ lige Ende nf Langebrogade og ud til Voldgra- vcn. Langebrogade maatte da fores over den saaledrs tilvejebragte Kanal paa en Bro, lige­ som der maatte lægges en Gangbro over den Aabning i Volden, som Gennemgravningen af Kanalen medforer, alt som antydet paa Over­ sigtsplanen og paa det ene af de perspektiviske Billeder. Ved Voldgravens anden Ende har vi pnn Planen vist en Gennemsejling ud til Bur­ meister & Wains projekterede Havn, hvorfra der igen vil blive Forbindelse ind til den egent­ lige Havn. Bedre vilde det være. om man kun­ de faa en mere direkte Udsejling, f. Eks. lige Syd for Kvintus ud til Kanalen bag Orlogs- værftct eller Nord for Kvintus direkte ud i Hav­ nen. men om der er nogen Mulighed herfor, har vi ikke kunnet faa oplyst. Der er ingen Tvivl om, at en Motorbaads- rute.derf. Eks. udgik fra Slotsholmskanalen ved Nybrogade, derfra tværs over den gamle Havn. ind gennem Kanalen mellem Sukkerfabrikken og Burmeister &Wains store Stoberi ogSmedje, saa ind gennem den smukke Voldgrav i hele dens Længde og endelig ud i Yderhavnens brogede Liv ved Langelinie, vilde byde paa saa rig en Afveksling, at den med Rette vilde kunne betegnes som enestaaende og blive en

48